Kildetekst 8
Den ortodokse gudstjeneste
Hilarion gav i anledning af sin 50-års fødselsdag i 2016 et interview til journalisten Anna Danilova. Om Metropolit Hilarion, se indledning til kildetekst 6.
Anna Danilova: Vladyka1, fortæl os hvad De mener om nutidig gudstjenestefejring. Hvilke problemer er der med at forstå liturgisk2 bøn?
Hilarion: Ortodoks tilbedelse af Gud er en syntese af flere kunstarter. Denne syntese består af kirkens arkitektur, ikonerne og freskerne på væggene, musikken, der lyder til gudstjenesten, læsning og sang, prosa og poesi, som kan høres i kirken, og koreografien med indgangs- og udgangsprocessioner samt knælen. Vi deltager i en ortodoks gudstjeneste med alle vores sanser, fx gennem synet, hørelsen og lugtesansen. Vi kan dufte røgelsen, og vi ærer ikonerne, modtager nadveren gennem smagen. Gennem smagssansen modtager vi helligt vand3 og prosphoras4.
Det er på den måde gennem de fem sanser, at vi oplever gudsdyrkelsen, som involverer hele personen. Et menneske kan ikke være på et sted med en del af sin person, mens den resterende del er et andet sted. Man må fordybe sig fuldt og helt i gudstjenesten. Og vores gudstjeneste er struktureret på en sådan måde, at vi ikke lukker ned for den, mens den varer.
Hvis man har været til en katolsk eller en protestantisk gudstjeneste, vil man vide, at den almindeligvis er opdelt i forskellige dele: først synger menigheden en salme, så sætter man sig ned, så rejser man sig op for at høre en bibellæsning, så sætter man sig ned igen. En ortodoks gudstjeneste forløber uafbrudt. Det hjælper os selvfølgelig til helt at synke ned i denne atmosfære af bøn. Vores gudsdyrkelse er præget af en teologisk skole, den er nemlig fyldt med teologiske ideer og forestillinger. Det er fuldstændig umuligt at forstå en ortodoks gudstjeneste uden en forståelse af kirkens dogmer5. Det er derfor, at mange mennesker står uforstående over for en ortodoks gudstjeneste, ikke fordi den foregår på et gammelt kirkeslavisk sprog, som de ikke forstår, men fordi den retter sig mod og appellerer til en helt bestemt kategori af mennesker. For at forstå gudstjenesten må man kende kirkens dogmer, og man må kende Bibelen.
Fra Den russisk-ortodokse Kirkes departement for eksterne kirkerelationer: https://mospat.ru/en/2016/07/21/news133907/. Uddrag oversat fra engelsk af forfatteren til religionsdelen i bogen Flere sider af Rusland, Frydenlund 2020.
---
1 Russisk, ærbødig tiltale: ’Ærede biskop’.
3 Helligt vand er vand, der er blevet indviet af præsten gennem et ritual. Der er tradition for fx at drikke helligt vand i slutningen af gudstjenesten.
4 Prosfora: offer (græsk). Det indviede brød, som anvendes til nadveren.