Kildetekst 12

Ikonen i ortodoks trosliv

Fra Filarets Katekismus. Se introduktion til kildetekst 10.

Om det andet bud¹

Spørgsmål (sp.): Hvad er det for en afgud, som der tales om i det andet bud?

Svar (sv.): I dette bud forklares det, at en afgud eller 'idol' er et billede på en eller anden himmelsk eller jordisk skabning, eller en skabning som lever i vandet, og som man tjener og tilbeder i stedet for Gud.

Sp.: Hvad er det, som forbydes i det andet bud?

Sv.: Det forbydes, at man tilbeder afgudsbilleder som indbildte guder eller som billeder af løgnagtige guder.

Sp.: Bliver det så frbud at have hellige billeder i det hele taget?

Sv.: Overhovedet ikke. Dette bliver klart, når man ser på hvordan Moses, som af Gud havde fået buddet om at forbyde afguder, på samme tid fik en befaling fra Gud om at opstille gyldne fremstillinger af keruberne i tabernaklet, i jødernes transportable helligdom, og siden i templets indre del, hvor folk kom for at tilbede Gud.

Sp.: Hvorfor er dette eksempel brugbart for Den ortodokse kristne Kirke?

Sv.: Fordi det forklarer retten til at bruge hellige ikoner i Den ortodokse Kirke².

Sp.: Hvad er et ikon?

Sv.: Dette ord betyder på græsk billede eller afbildning. I Den ortodokse Kirke bruges dette navn om hellige afbildninger af den Gud, som er kommet til syne i kødet, hvor Herre Jesus Kristus, Ærede Moder og Hans hellige.

Sp.: Er brugen af de hellige ikoner i overensstemmelse med det andet bud?

Sv.: Det ville den ikke være i det tilfælde, hvor nogen begyndte at forgude dem. Men dette bud går ikke imod, at man ærer ikonerne som hellige afbildninger og bruger dem som en velsignet påmindelse om Guds og Hans hellige gerninger; thi i dette tilfælde er ikonerne som bøger, der i stedet for bogstaver er skrevet med ansigter og ting.

Sp.: Hvilken tilstand bør sjælen være i, når man bøjer sig for ikonerne?

Sv.: Den, der ser på dem, skal med sin fornuft se på Gud og de hellige, som er afbildet på dem.

Uddrag fra Filarets Katekismus (Fønix, 2018, side 164-166). Oversat og kommenteret af sognepræst Sten Hartung.

---

1 »Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet eller under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem« (2. Mosebog 20,4).

2 Denne formulering er i overensstemmelse med, at Østkirken ved det syvende økumeniske (= fælleskirkelige) koncil i Nikæa i 787 besluttede, at en ærefuld tilbedelse af billeder af Kristus og helgerne, er tilladt. Denne lære udvikles først og fremmest af Johannes af Damaskus, som formulerer, at når den troende viser ikonerne ære, skal det ikke forstås som en tilbedelse af ikonens materielle virkelighed, men af den åndelige, himmelske virkelighed, som skjuler sig bag den fysiske verden.