Kildetekst 10
Den ortodokse gudstjeneste
Filaret (1783-1867) var metropolit, det vil sige en højt placeret biskop, i Moskva og en betydningsfuld russisk-ortodoks teolog. Hans katekismus anses i dag som et standardværk i Den Russisk-ortodokse Kirke. Den er bygget i den traditionelle facon med spørgsmål og svar.
Om nadveren
Spørgsmål (sp.): Hvad er nadveren?
Svar (sv.): Nadveren er et sakramente, i hvilket den troende, under brøds og vins skikkelse, spiser Kristi legeme og blod for at få evigt liv.
Sp.: Hvordan blev dette sakramente grundlagt?
Sv.: Før selve sine lidelser udførte Jesus Kristus det for første gang, idet han på forhånd så det som et levende udtryk for Sine frelsende lidelser; og da han havde givet apostlene del i det, påbød han dem på samme tid, at de altid skulle fejre dette sakramente.
Sp.: Hvad skal man bemærke om nadverens sakramente i forbindelse med den kristne gudstjeneste?
Sv.: Det, at dette sakramente udgør den vigtigste og væstenligste del af den kristne gudstjeneste.
Sp.: Hvad kaldes den gudstjeneste, hvor nadverens sakramente fejres?
Sv. Liturgien.
Sp.: Hvad betyder ordet liturgi?
Sv.: En offentlig tjeneste. Men i særdeleshed er betegnelsen liturgi tilegnet den gudstjeneste, i hvilken man fejrer nadverens sakramente.
Sp.: Hvad skal man bemærke om det sted, hvor liturgien fejres?
Sv.: Den skal ubetinget fejres i en helligdom, hvis (alter-)bord – eller i set for bordet det antiminsion1 på hvilket sakramentet skal fejres – skal være indviet af en biskop.
Sp.: Hvorfor kaldes helligdommen for en kirke?
Sv.: Fordi i den samles de troende, som udgør kirken, til bøn og til modtagelse af sakramenterne.
Sp.: Hvorfor kaldes det bord, på hvilket nadverens sakramente fejres, for trone?
Sv.: Fordi på den er Jesus Kristus sakramentalt nærværende som kongen (tsar).
Sp.: Hvad er den grundlæggende rækkefølge i liturgien?
Sv.: Den, for det første, at sakramentets elementer forberedes, for det andet at den troende forbereder sig til sakramentet, og – endelig – fejres selv sakramentet.
Sp.: Hvad kaldes den del af liturgien, hvor sakramentets elementer forberedes?
Sv.: Proskomidien2.
Sp.: Hvad betyder ordet proskomidi?
Sv.: Det betyder frembærelse af offergaverne.
Sp.: Hvorfor kaldes den første del af liturgien således?
Sv.: Den kaldes således på grund af de ældste kristnes skik med at bringe brød og vind ind i kirken for at fejre sakramentet. Af samme grund kaldes dette brød da også prosfora, det vil sige frembærelse.
Sp.: Hvad består så proskomidien i som en del af liturgien?
Sv.: Den består i en ihukommelse af profeterne og andre forbilleder, til dels også af selve de begivenheder, som førte frem til Jesu Kristi fødsel og lidelse, ud af prosfora udtages så den del (af brødet), som skal bruges til at fejre sakramentet, og ligeledes er der en del af vinen – iblandet vand – som skilles fra i et helligt kar. Herefter ihukommer præsten hele kirken, han ærer de hellige, beder for levende og døde, specielt for dem, der har magt og for dem, som emd tro og flid er kommet med prosfora eller gaver.
Sp.: Hvordan skal det børd, som bruges til sakramentet, være?
Sv.: Det skal være af en sådan beskaffenhed, som fordres af selve brødets navn, af sakramentets hellighed og af Jesu Kristi og apostlenes eksempel, det vil sige rent, syrligt og bagt af hvede.
Sp.: Hvad betyder det, at brødet, som bruges ved nadveren, er ét?
Sv.: Det betyder – ifølge apostlenes forklaring – dét, at »fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød« (1. Kor 10,17).
Sp.: Hvorfor kaldes det brød, som forberedes til nadveren, for lammet?
Sv.: Fordi det er et billede på den lidende Jesus Kristus på samme måde som påskelammet er et billede på Ham i Det Gamle Testamente.
Sp.: Hvad er påskelammet for noget?
Sv.: Det er det lam, som israelitterne på Guds bud slagtede og spiste for at mindes frelsen fra døden i Egypten.
Sp.: Hvorfor blandes vinen i nadverens sakramente med vand?
Sv.: Det er fordi hele denne gudstjeneste er tilrettelagt med Kristi lidelse som forbillede; da han led, strømmede både blod og vand ud af hans sidesår.
Sp.: Hvad er den del af liturgien, i hvilken de troende forbereder sig til sakramentet?
Sv.: De gamle kaldte den katekumenernes3 liturgi (liturgien for dem som ser sig omkring), fordi det ikke blot er de døbte og dem, der skal til nadver, som deltager i den, men også katekumenerne, det vil sige dem, som forbereder sig til dåben – og ligeledes de som gør bod, og som ikke har lov til at modtage nadveren.
Sp.: Hvordan begynder denne del af liturgien?
Sv.: Med en lovprisning af Den Hellige Treenigheds Kongedømme.
Sp.: Hvad består denne del af liturgien af?
Sv.: Af bøn, salmesang og læsning fra de apostolske bøger og evangelierne.
Sp.: Hvordan slutter den?
Sv.: Med en befaling til katekumenerne om at forlade kirken.
Sp.: Hvad kaldes den del af liturgien, hvor selve nadverens sakramente fejres?
Sv.: De troendes liturgi, fordi det kun er de troende, det vil sige dem som har modtaget dåben, som har ret til at være til stede ved denne gudstjeneste.
Sp.: Hvad er den vigtigste handling i denne del af liturgien?
Sv.: Det er udtalen af de ord, som Jesus Kristus sagde ved indstiftelsen af sakramentet: »Tag det og spis det, dette er mit legeme. Drik alle heraf, dette er mit blod, pagtens blod« (Matt 26,26-28); og derefter påkaldelsen af Helligånden og velsignelsen af gaverne, det vil sige det brød og vin, som er blevet bragt til alteret.
Sp.: Hvorfor er dette vigtigt?
Sv.: Fordi ved selve denne handling forandrer eller forvandler brødet og vinen sig til Kristi sande legeme og blod.
[...]
Sp.: Hvad kræves der især af den, som ønsker at komme til nadverens sakramente?
Sv.: Han er nødt til at prøve sin samvittighed over for Gud og rense den i anger over synderne, til dette bidrager faste og bøn. »Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret. For den der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til« (1 Korr 11,28-29).
Sp.: Hvilken gavn har man af at få del i Kristi legeme og blod?
Sv.: På den tættest måde forenes han med Jesus Kristus og i ham får han del i det evige liv. »Den der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig og jeg i ham« (Joh 6,56); »Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv« (Joh 6,54).
Uddrag fra Filarets Katekismus (Fønix, 2018, side 100-107). Oversat og kommenteret af sognepræst Sten Hartung.
---
1 Et indviet stykke silke eller linnedklæde, som indeholder relikvie, og som dækker alteret som en dug.
2 Af græsk, 'pros' = til/frem, 'komizein' = bære/føre.
3 af græsk, 'katekein' = at undervise. I den ortodokse kirke betegner orden den, der modtager undervisning i kristendom med henblik på at blive døbt.