Aspergirls
– styrke og handlekraft til kvinder og piger med Aspergers syndrom og autismeAspergirls er skrevet specielt til piger og kvinder med Aspergers og autisme. Det er en uundværlig håndbog, der hjælper til at forstå svære emner som selvbebrejdelse, skyldfølelse, savante evner, depression, nedsmeltninger og misforståelser.
I bogen giver Rudy Simone, der selv har Aspergers, et væld af brugbare råd om venskab, parforhold, ægteskab og karriere – ja, alle aspekter af både privat- og arbejdslivet som pige og kvinde på autismespektret.
Desuden indeholder bogen citater fra 36 kvinder på spektret samt udtalelser fra deres partnere og familiemedlemmer, og den inddrager på den måde en lang række forskellige erfaringer og anekdoter fra det virkelige liv.
Hvis du er en pige eller kvinde med Aspergers eller autisme – eller bare nærer mistanke om, at du måske er på spektret – bør du læse denne bog. Aspergirls er også nyttig læsning for partnere, forældre, familiemedlemmer eller andre, der har personlig eller professionel interesse i Aspergers syndrom.
Oversat fra engelsk af Feline Busborg og Anne Skov Jensen
Rudy Simone er forfatter, underviser og konsulent med speciale i Aspergers syndrom og autisme. Hun har skrevet adskillige bøger om emnet og driver International Aspergirl Society (læs mere på aspergirlsociety.org).»Det er lykkedes Rudy Simone at beskrive disse pigers vanskeligheder, symptomer og udfordringer, samtidig med at hun trækker på egne erfaringer og derved får skrevet en bog, som efterlader en med håb«.
Anne Jeggesen, psykolog
»Den største styrke i bogen er den gennemgående insisteren på, at man er ikke forkert, bare fordi man har Aspergers Syndrom, og at det er muligt at skabe sig en god tilværelse under hensyntagen til de forskellige udfordringer, man har«.
Ulla Johannessen, lægesekretær
»[…] denne bog er en guldgrube af nem viden og gode råd til mig og til andre omkring mig. […] Jeg kan klart anbefale bogen til alle piger og kvinder med Aspergers, og også til deres forældre eller partner, for jeg synes, den giver en rigtig god forklaring på mange ting. Jeg synes faktisk, at bogen burde udleveres til alle piger og kvinder, når de bliver diagnosticeret, for at give dem et indblik i hvad det betyder at have Aspergers«.
Tanja Nylev, QA-professional
»For pårørende og fagpersoner giver bogen et værdifuldt indblik i livet med Aspergers Syndrom. […] Kvinder med Aspergers Syndrom forsikres gennemgående i bogen om, at de er værdifulde mennesker, der har meget at bidrage med både i forhold til andre mennesker og til samfundet generelt. På denne måde lever bogen op til sin titel ved netop at formidle styrke og handlekraft til kvinder med Aspergers Syndrom«.
Magasinet P – psykologernes fagmagasin
Antal sider: 252
ISBN: 9788771187922
Udgave, år: 1, 2018
Oplag, år: 2, 2018
Udgivelse: 27-09-2018
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 6305