TYK
Mange kæmper en livslang kamp med deres kroppe – særligt hvis de ikke passer ind i samfundets snævre idealer. TYK er en bog om tykke personers oplevelser og en hjælpende hånd til at stille spørgsmålstegn ved de kropsforestillinger, du kender.
Bogen udfordrer dig til at se på tykke mennesker med nye øjne. At leve i en tyk krop er ikke noget, som er særligt populært at beskæftige sig med. Den fremherskende opfattelse er, at man skal se at komme af med fedtet. Denne bogs forfattere går nye veje – de inviterer læseren ind i deres tykke liv og viser, hvordan livet kan se ud, når man netop ikke bekæmper sin krop, men i stedet lever i og med den.
Bogen giver et indblik både i de svære private følelser om kroppen, i forskningen om kropsvægt og i modstanden mod slankekulturen. Bogens 13 forfattere kommer fra vidt forskellige steder i livet og i samfundet, men det, de har til fælles, er erfaringen med at leve som tyk og deres ønske om at leve i en verden, hvor der er plads til alle kroppe uanset størrelse.
I bogen gør forfatterne op med de mange myter, der er om tykke mennesker i forhold til sundhed, sex, sport, forældreskab, skønhed og mange andre aspekter af livet. TYK er en bog, som giver dig mod på at leve livet fuldt ud – også i en tyk krop.
Illustrationer: Sarah Glerup
Maj Hedegaard Heiselberg & Lene Bull Christiansen (red.)Lene Bull Christiansen er kønsforsker og lektor ved Roskilde Universitet, hvor hun er leder af forskningsprojektet ’Feminist Activism in Transition’ (FAT).
Maj Hedegaard Heiselberg har en ph.d. i antropologi og arbejder som postdoc på Roskilde Universitet, hvor hun forsker i tykaktivisme på sociale medier.
»De 13 forfattere har åbnet mine øjne for, hvor skræmmende forskelsbehandlet vi tykke mennesker bliver i hele samfundet, på alle stadier. Godt, at nogen har sagt tingene, som de er. Jeg synes, det er dejligt at tingene bliver belyst – følte selv, at jeg blev provokeret af teksten, og jeg er tyk! Så provokation eller ej – det er tiltrængt. [...] Jeg har haft en god og øjenåbnende oplevelse ved at læse bogen. Tak fordi I alle tog emnet op.«
Gitte Johansson, museumsvært
»Tak for denne bog.
Jeg blev – ved hjælp af forskningens indsigtsgivende forståelse og det levede livs fortællinger om det at være i en krop, der begrænses af virkelighedens idealer om skønhed og størrelse – flyttet et helt nyt sted hen i min egen forståelse af de problematikker, det kan have for en person at være omringet af fordomme. [...] Min vigtigste læring af bogen er, at mennesket kommer i forskellige former og størrelser, og at alle størrelser har brug for respekt, accept og kærlige øjne. Mit håb er, at bogen kan være en hjælp til at sætte fokus på de forkvaklede skønhedsidealer som er så styrende i vores samfundet, og være en hjælpende hånd til frisættelse af kroppen uanset kropstype.«
Lene Qvortrup, lektor på Københavns Professionshøjskole
Kulturen på P1, 8. august 2023
Go’ Aften Live, 10. august 2023
Frida Holm Nim, Kristeligt Dagblad, 24. august 2023
Lene Bull Christiansen, Søndag, 34/2023
»“Tyk” er en opmuntrende, livsbekræftende, rørende og velskrevet bog […] Bogen er en powerful, berigende og lærerig læseoplevelse, som jeg varmt kan anbefale. Om du er tyk eller ej, så kan du få noget ud af at læse denne bog - for uanset hvor åbensindede og rummelige vi er som mennesker, så kan vi altid blive klogere og mere rummelige. «
Maries_bogunivers, 4. september 2023
5 stjerner - ★★★★★
"Prisen for ikke at have den perfekte krop", Kraniebrud, Radio4
Signe Larsen, Femina, 8. september 2023
Den Levende, Politiken, 14. september 2023
»Bogen er et kærligt forsvar for retten til at være tyk. Samtidig ønsker bogens forfattere at bryde med de fremherskende kulturelle normer for kvindekroppen og vise, at livet også er dejligt, når man er tyk […] Bør købes til alle biblioteker.«
Bibliotekernes lektørudtalelse, 18. september 2023
»[TYK] er en velskrevet og veldig tilgjengelig bok med mye å tilby leseren. Den er faglig forankret med en første del om bl.a. tjukk-forskning og tjukkfobi. […] Jeg håper folk vil lese boka uansett kroppsstørrelse, for å bedre forstå hvorfor det er viktig å snakke om tjukkhet som et aspekt av det å være menneske og ikke bare noe å flykte fra eller forsøke unngå for enhver pris. Dette er en kjempegod introduksjonsbok til tenke nytt om det å være tjukk - noe jeg også håper vi i fellesskap vil være med på.«
Tjukkforskning, 24. september 2023
Antal sider: 238
ISBN: 9788772167084
Udgave, år: 1., 2023
Oplag, år: 1., 2023
Udgivelse: 10-08-2023
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 20795