Fokus giver frihed
– gode råd om arbejdsmetoder i en verden fuld af forstyrrelserI en verden fuld af forstyrrelser er din opmærksomhed din vigtigste ressource. De mange forstyrrelser forhindrer dig i at udnytte dit fulde potentiale. Fokus giver frihed hjælper dig til at bruge din opmærksomhed klogt.
Denne bog giver dig indsigt i, hvad forstyrrelserne gør ved dig, og hvordan de opstår, så du kan genvinde kontrollen og nå dine mål. Både fra time til time og de helt store drømme.
I bogen møder du topchefer, kunstnere og forretningsfolk. De fortæller, hvordan de får tid til kreativitet, til ledelse, at få arbejde fra hånden og til alt det, de tillægger værdi. På trods af den store mængde forstyrrelser, vi alle bliver udsat for hver eneste dag.
Det handler om at finde gode rutiner og at holde fokus på det, der er vigtigt – og derefter at minimere resten. Det kan være de lange møder og mange cc-mails på arbejdspladsen, eller det kan være fodboldklubben og venindeaftenen i privatlivet. Man skal erkende, at man må opgive ét for at nå noget andet.
De medvirkende er: chefredaktørerne Isabella Hindkjær og Christian Jensen, direktørerne Merete Eldrup, Sheela Maini Søgaard, Henrik Stenmann og Jeanette Fangel Løgstrup, iværksætterne Jimmy Maymann-Holler, Jacob Bøtter og Martin Thorborg, forfatter Ib Michael, filminstruktør Anders Morgenthaler, advokat Eva Persson, diamanthandler Katerina Pitzner, ledelsesekspert Anders Ibsen og hjerneforsker Troels W. Kjær.
Fokus giver frihed henvender sig til alle, der ønsker en bedre work-life-balance og hjælp til, hvordan man kan nå mere og få mere frihed og glæde i sin arbejdsdag.
»Det er virkelig en god bog at blive klog af for sådan et menneske som mig, der selv skal administrere min arbejdstid. Den burde alle læse, hvis de vil være bedre til at bruge deres tid fornuftigt«.
Lilian Kingo, selvstændig erhvervsdrivende
»En inspirerende bog med kloge synspunkter og teoretisk velfunderede metoder til at gå efter drømmene, undgå stress undervejs og nyde processen«.
Tine Tønnes Sørensen, underviser og forfatter
»Pernille Garde Abildgaard har skrevet en absolut anbefalelsesværdig bog om gode arbejdsmetoder i en verden fuld af forstyrrelser. Bogen er let at læse med gode overskrifter og opsummeringer samt en spændende litteraturliste. Bogen kan med fordel læses ikke kun med henblik på arbejdsliv, men også hvad angår studie- og privatliv«.
Hanne Larsen, voksenunderviser og-vejleder, PD i psykologi og HD.afsætn.øk.
»[…] jeg vil helt klart anbefale andre at læse den, hvis man har interesse i at blive mere effektive og fokuserede«.
Tanja Nylev, QA-professional
»Fyldt med kloge udsagn og rigtig gode input til arbejdsmetoder [...] uha der er mange af anbefalingerne, jeg kan bruge i mit job. Tusind tak for det […] Jeg er sikker på, at det fokus jeg vil have fremover, vil skabe frihed. Jeg vil bestemt anbefale bogen til venner og bekendte«.
Helle Riisberg, Resocialiseringskonsulent i Kriminalforsorgen
»Alt i alt en anbefalelsesværdig og lettilgængelig bog for dig, der søger inspiration til at skabe fokus og navigere hensigtsmæssigt i alle de forstyrrelser, der er hele tiden«.
bogblogger.dk
»Uden at denne anmeldelse skal blive til et mini-referat af bogen, så kan jeg fortælle, at Pernille Garde Abildgaard i sin indledning og de afsluttende kapitler fik åbnet mine øjne for, hvordan jeg – som så mange andre – var blevet dybt afhængig af dopamin-kick fra endeløse notifikationer på sociale medier«.
Quantum.dk
Antal sider: 208
ISBN: 9788772160627
Udgave, år: 1, 2018
Oplag, år: 2, 2018
Udgivelse: 22-03-2018
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 8413