Fagdidaktik i billedkunst
Hvordan beskæftiger man sig didaktisk med billedfaget? Fagdidaktik i billedkunst giver en introduktion til billedkunstfagets historie og didaktik og klæder dermed underviseren på til både at forstå og arbejde didaktisk med faget.
Billedfaget har dybe og forgrenede rødder tilbage i historien. Der er sket meget de sidste 250 år, også i takt med at vores måde at udtrykke os visuelt har udviklet sig, fra klassisk tegning til digitalisering. At arbejde og forstå kunst har dog altid været en vigtig del af børn og unges udvikling, og derfor skal vi blive ved med at innovere undervisningen og fortsat inspirere eleverne til at udfolde sig kreativt.
I Fagdidaktik i billedkunst får lærerstuderende og lærere i grundskolen både viden og værktøjer til at arbejde med faget gennem kreative processer, de faglige mål og konkrete praksisforløb. Håbet er, at bogen kan inspirere og danne baggrund for videre studier i den omfattende litteratur, der beskæftiger sig med billedfaget pædagogiske og didaktiske univers.
Forfatterne kommer bl.a. ind på:
- Billedfagets historie i internationalt perspektiv
- Billedfagets historie i nationalt perspektiv
- Udtryksformer
- Tværfaglighed
- Mål med billedarbejdet
- Kunstneriske arbejdsprocesser
- Progression i faget
- Eksemplariske forløb for hhv. indskoling, mellemtrin, valgfag og gymnasiet
- Perspektivering
Anna Støttrup er uddannet folkeskolelærer med bl.a. linjefanget formning (1979). Hun har undervist i folkeskolen, på Herning Billedskole og på billedkunstkurser for lærere og har haft en konsulentfunktion som medievejleder i Herning Kommune (1999-2016). Hun har tidligere været medlem af arbejdsgruppen for forenkling af fælles mål under Undervisningsministeriet (2013-2014) og har siden 2002 været medlem i bestyrelsen af Danmarks Billedkunstlærere. Derudover er hun omviser på kunstmuseet HEART (2021-), forfatter til undervisningsbøgerne 'Menneske, Hus, By og Kunst' fra forlaget Meloni og har bidraget med artikler om billedkunst til bøgerne 'Undervisningsdifferentiering i fag' og 'IT i alle fag' fra forlaget Dafolo.
Vicky Kjær Søndergaard Sørensen er uddannet folkeskolelærer med bl.a. linjefaget billedkunst (2013). Hun har tidligere været anset som formidlingsinspektør på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum (2008-2015), som projektudvikler og leder på Kunstbussen Art-i-bus (2012-2015) og som faglig rådgiver for billedkunst for fagbladet Folkeskolen (2018). Siden 2018 har hun undervist på Herning Billedskole, hvor hun underviser børn i alle aldre på billedskolehold, i daginstitutioner og på skoler samt voksne på billedskolehold og på faglige kurser målrettet pædagoger og lærere.
»Nu er den her – en overskuelig fagdidaktisk bog til dig som underviser i billedkunst. Bogen giver et godt indblik i billedkunstfaget og klæder dig på som studerende og underviser til at arbejde didaktisk med de kreative processer i faget. […] En fin, inspirerende bog, som kan være med til at give studerende og undervisere nogle flere perspektiver på faget og tilgange ind i undervisningen af børn og unge.«
Billedpædagogisk Tidsskrift, juni 2024
»Bogen er et overskueligt og velskrevet overblik over faget billedkunst. De tre forfattere har en praktisk og teoretisk erfaring med faget og mener alle, at billedkunsten spiller en rolle i nutidens dagtilbud, skole og gymnasie. Der er gode eksempler på praksis og en velfunderet argumentation for, hvorfor faget stadig er vigtigt at have på skemaet. Det er en glimrende bog, der kan danne grundlag for en videre fordybelse i faget.«
Bibliotekernes lektørudtalelse, 14. maj 2024
»Gennem valget af stringente og loyale didaktiske tilgange lykkes det forfatterne at pejle og spejle nogle helt aktuelle udfordringer. […] Og endelig – mere eller mindre bevidst – kan de enkelte kapitlers afgrænsning og tilgange opfattes som en velkommen anledning til at diskutere, om sammenhængene fortsat er valide eller om det er ved at være tid til en revurdering af selve faget billedkunst og dets aktuelle potentiale.«
Lisbeth Tolstrup, Folkeskolen, 25. juni 2024
Antal sider: 138
ISBN: 9788772168326
Udgave, år: 1, 2024
Oplag, år: 1, 2024
Udgivelse: 24-04-2024
Indbinding: Paperback
Best.nr.: 15396