Kildetekst 5
Traditionen som vejleder i coronakrisen
Overhovedet for Den russisk-ortodokse Kirke, Kirill, hvis officielle titel er patriark af Moskva og hele Rusland, holdt en prædiken i Moskva den 4. søndag i Den store Faste, dvs. d. 29. marts 2020. Denne faste kaldes også Påskefasten, fordi ortodokse kristne faster i 40 dage forud for påsken, hvor de ikke spiser kød, fisk og mælkeprodukter. Den ortodokse kirke følger den julianske kalender, derfor falder påsken senere end i resten af den kristne verden, der følger den gregorianske kalender. I sin prædiken fremhæver Kirill traditionen som et eksempel til efterfølgelse, også i en coronatid.
I dag gennemlever vores fædreland vanskelige prøvelser. Som I ved, risikerer vi at blive ramt af en pandemi, som skyldes en forfærdelig virus. Jeg modtager nyheder fra forskellige lande, men et brev fra en ortodoks kristen i Italien har især bevæget mig.
Denne kvinde skriver: ”Jeg forstår godt moskovitterne og beboerne i Sct. Petersborg og andre byer. I tænker, at denne frygtelige epidemi er langt væk, og man ved ikke, hvornår den vil nå til jer, eller hvor voldsom den vil blive. For to uger siden tænkte vi på samme måde. Vi forestillede os ikke, at epidemien ville nå til os i Rom. Men i dag er vi isoleret i karantæne i vores hjem, mens ligkapeller og stadioner overfyldes med lig, som man ikke kan nå at begrave”. Længere fremme i sit brev henvender kvinden sig direkte til os og spørger: ”Hvorfor forstår I ikke?” – Ja, hvorfor kan vi ikke forstå? Det skyldes, Gud ske lov, at intet dødsfald har ramt vores familier. Hvis det imidlertid skulle ske, så ville alle øjeblikkelig forstå situationen – og panikken ville brede sig.
Men Kirken i dag opfordrer os til nøje at følge de russiske myndigheders anbefalinger. Den hellige Maria fra Egypten1 kan her være et forbillede for os. Denne helgen viser os, at man kan frelse sin sjæl uden at komme i kirke. Det er ikke hvem som helst, jeg refererer til, det er den helgen, hvis minde vi ærer i denne uge. En helgen som flygtede fra kirkerne og klostrene for at isolere sig i ørkenen.
Ørkenen i dag er ganske vist hverken Moskva eller Sct. Petersborg eller en anden af vores byer. Men der er et sted, der kan blive en ørken, og det er vores eget hjem. Lad os transformere vores hjem til en ørken og lad os opsende inderlige bønner. Lad os leve i askese2 ved ikke at forlade vores hjem, som Maria af Egypten gennemførte askesen ved ikke at forlade ørkenen, selv om hun uden tvivl både har lidt sult og tørst. I vores byer i dag kan man skaffe sig både mad og drikke uden at forlade sin ørken. Det er på den måde, vi skal leve i dag. Lyt ikke til uforstandige præsters3 prædikener, lyt til det som jeres Patriark4 i dag siger til jer. Det er et budskab som ikke er hans eget påfund, men som han bringer, fordi han vil følge Maria af Egyptens opbyggelige eksempel, der frelste både sit legene og sin sjæl ved at trække sig tilbage til ørkenen i isolation fra al menneskelig kontakt.
Det er ikke en tilfældighed, at mindedagen for den hellige Maria fra Egypten falder sammen med begyndelsen på isolationsperioden, der er blevet indført for at mindske spredningen af coronavirussen. Gud kender ikke til tilfældigheder. Alt er sket i disse dage for at vi, idet vi efterligner den hellige Maria af Egypten, kan lære at nå vores frelse uden for kirkerne, i en total isolation. Men glem nu ikke, at det drejer sig om at opnå frelsen, det drejer sig ikke om, undskyld mig udtrykket, at fjolle rundt, som de der bruger dagene til at fornøje sig. Dagene i isolation, som regeringen har dekreteret, skal ikke forveksles med ferie!
Det er nu tid til at koncentrere tankerne, at bringe orden i sit familieliv, sine relationer til familiemedlemmer og kolleger. Den enkelte skal bestræbe sig på at forme en model for fredelige relationer ligesom den livsførelse, som den hellige Maria af Egypten havde i ørkenen i en verden, der er fordærvet af synden. Maria kæmpede mod djævelen, som har bemægtiget sig menneskenes sjæle; i dag skal vi bekæmpe det ondes kræfter, som bemægtiger sig vores legemer og igennem dem vores sjæle.
Det er derfor, mine kære, at jeg formaner jer til ikke at samles i kirkerne, så længe I ikke har modtaget en speciel patriarkalsk velsignelse, og hvis nogen siger noget andet, så mind vedkommende om det forbillede, som den hellige Mara af Egypten er for os. Vi har ikke andre svar, for vi elsker vores kirker. I 51 år har jeg prædiket og opmuntret folk til at komme i kirkerne og overvinde deres dårlige tilbøjeligheder og ydre omstændigheder. Jeg har viet hele mit liv til dette kald!
Og jeg håber, at I forstår, hvor vanskeligt det er for mig i dag at sige: Kom ikke i kirke. Jeg ville aldrig tale på den måde, hvis ikke det var for det usædvanlige og frelsende forbillede, den hellige Maria af Egypten har givet os. Denne store asket, som Den ortodokse Kirke ærer netop i denne uge, opnåede en engels natur igennem sit jordiske liv. Fjern fra klostre og kirker, frelste Maria sin sjæl og gav sit fysiske legeme kraften til at leve under usædvanligt vanskelige forhold igennem alle de år, Herren gav hende.
Ved hendes bønner vil Herren bevare os fra infektioner og sygdomme. Men især, må den hellige Maria af Egypten ved sit forbillede hjælpe os alle til at erkende betydningen af en retræte ind i de ørkener, som vores lejligheder og huse repræsenterer. Lad os tage en del af den askese på os, som Maria af Egypten levede i, for på den måde at redde os selv og vores kære. Og måske også for at erkende denne helgens præstation, som i sin isolation igennem størstedelen af sit liv udelukkende levede ved sin tro på Herren og i lydighed mod Hans røst. Vi tror, at i dag kalder Herren os til at følge den hellige Maria af Egyptens vej, også når den går ind i vores moderne storbyer. Amen.
Fra Den russisk-ortodokse Kirkes repræsentation i kirkeprovinsen Chersonèse, Frankrig. Kirills
prædiken på russisk i en kirke i Moskva kan ses på kirkeprovinsens
hjemmeside: https://www.egliserusse.eu/Realisons-l-ascese-de-ne-pas-quitter-notre-maisoncomme-Marie-l-Egyptienne-a-realise-l-ascese-de-ne-pas-quitter-le_a1882.html. Oversat fra fransk
af forfatteren til religionsdelen i bogen Flere sider af Rusland, Frydenlund 2020.
----
1 Maria af Egypten (ca. 344 - ca. 421) er en helgen i den ortodokse kirke. Det fortælles om hende, at hun levede som prostitueret i Alexandria, Egypten. Under en pilgrimsrejse til Jerusalem ændrede hun livsførelse og søgte ud i ørkenen, hvor hun resten af sit liv levede i isolation som eneboer.
2 Afholdenhed fra fysiske behov.
3 Præster som opfordrede de troende til at samles til gudstjeneste på trods af myndighedernes restriktioner.