Kildetekst 18
Den russisk-ortodokse Kirkes miljøerklæring
Miljøerklæringen blev vedtaget på et bispemøde, den 2.-5. februar 2013 i Moskva. Den er selvfølgelig oprindelig på russisk, men en sammenslutning af ortodokse kristne, The Orthodox Fellowship of the Transfiguration. Santa Rosa, USA har foretaget en engelsk oversættelse.
Den russisk-ortodokse kirkes holdning til økologi
Hele menneskeheden er ansvarlig for naturens tilstand – Guds skaberværk. Overforbrug og miljøforurening kombineret med en voksende verdensbefolkning gør det bydende nødvendigt, at alle verdens nationer forenes i bestræbelsen på at bevare verdens biodiversitet, sikre bæredygtigt forbrug af naturens ressourcer og forhindre miljøkatastrofer forårsaget af menneskelig aktivitet.
Synd er skyld i den grundlæggende ødelæggelse af naturen. Skriften bevidner, at ”skabningen blev underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det” (Paulus’ Brev til Romerne 8,20). Forurening og ødelæggelse af naturen er en direkte konsekvens af menneskers synd, dens synlige og konkrete udtryk. Forskellige manifestationer af den syndige holdning til naturen er kendetegnende for det moderne forbrugersamfund, hvis hovedformål er jagten på profit. Den eneste mulighed for at genoprette naturen er individets og samfundets åndelige genfødsel i en sand kristen, asketisk1, menneskelig holdning til ens egne behov ved at tæmme begæret i en vedholdende selvbeherskelse.
Hovedbidraget til formuleringen af Den russisk-ortodokse Kirkes holdning til naturbevarelse findes i erklæringen ” Grundlaget for Den russisk-ortodokse Kirkes sociale doktrin” i kapitel XIII: Kirken og
økologiske problemer (se https://mospat.ru/en/documents/social-concepts/xiii/).
Eftersom Den russisk-ortodokse Kirke er vejledt af Guds befaling om at beskytte den skabte verden (1. Mosebog 2,15) og tage sig af menneskets åndelige og fysiske sundhed, er Kirken forpligtiget på at fortsætte sin deltagelse i diskussionen af miljøproblemer og at arbejde på at finde en løsning på disse problemer i samarbejde med alle, der er bekymret for vores miljø, og som også har fokus på bevarelsen af helbred og normal livsførelse.
Teologisk fortolkning af miljøspørgsmål
Den russisk-ortodokse Kirke forkynder den bibelske lære om forholdet mellem mennesket og den skabte verden […]. Kirken vidner om enheden i den Gudskabte verden og giver en komplet fremstilling af den menneskelige eksistens. Denne opfattelse understreger forskellen mellem det teocentriske2 verdensbillede og et humanistisk, antropocentrisk3 verdensbillede, som ser miljøet som en kilde til ”selvisk og uansvarligt forbrug” (Den sociale Doktrin XIII,4). Kirken tager også afstand fra den hedenske dyrkelse af naturen, som nogle gange hæver naturen over mennesket, og som mener, at man ikke skal ændre på eller gribe ind i naturen.
Guds Ord lærer, at denne verden er et hjem skabt af Herren, i hvilket han har sat mennesket (1. Mosebog 1,28). Derfor er mennesket en forvalter af den skabte verden og skal ikke tilbede naturen, men udelukkende tilbede Skaberen (Paulus’ Brev til Romerne 1,25). Et ret forhold til naturen er baseret på den dybe erkendelse af, at Skaberen skabte verden, og at alt liv i denne verden er godt (1. Mosebog 1, 8-15). Sammen med den hellige profet David kan ethvert menneske udbryde: ” Du har glædet mig ved din gerning, Herre, jeg jubler over dine hænders værk” (Salme 92,5). […].
Menneskets brug af naturen til at opretholde livet har Guds velsignelse (1. Mosebog 1,29). Skabelsesberetningen peger også på, at Gud viste menneskeheden, at skaberværket kan undersøges og studeres, noget som mennesker har gjort. At herske over jorden (1. Mosebog 1,28) i overensstemmelse med Guds plan er umulig uden kendskab til naturlovene. Af særlig betydning for den rette forståelse af menneskets plads i universet er den bibelske doktrin om menneskets herredømme over jorden, som er skabt af Gud. Menneskets herredømme over jorden skal forstås i tæt sammenhæng med den gode Skaber af universet og hans velgerninger, fordi mennesket er skabt i Guds billede. […]. Mennesket er kaldet til at tage del i skabelsens kreative natur og beskytte og bevare skabelsen, som der står: ”Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den” (1. Mosebog 2,15). En konsekvens af det første menneskets fald var et brud på den Gudskabte relation mellem mennesker og natur. Mennesket var primært ledt af sine selviske, forbrugeriske motiver. Derfor vil miljøaktiviteter ikke nå de ønskede resultater, hvis mennesker ikke søger at overvinde deres fremmedgørelse over for Gud og leve i overensstemmelse med hans bud.
Alvoren i miljøproblemerne taget i betragtning, er det nødvendigt at udarbejde teologisk undervisningsmateriale om forholdet mellem mennesket og den skabte verden til brug i Kirkens institutioner. Der er også behov for at styrke den teologiske drøftelse af økologiske problemer i de lokale ortodokse kirker, så vel som at udveksle erfaringer på dette område med andre kristne og i en interreligiøs dialog.
Kirkens liturgiske4 praksis og økologi
Kirken påkalder Helligåndens nåde ikke kun over menneskeheden, men også over den skabte verden omring os. Den Guddommelige Eukaristi5 helliger det skabte kosmos. Frugterne af jorden og menneskehænders arbejde, brød og vin bliver forvandlet ved Helligånden til Kristi Legeme og Blod, og helliggør de troende. Den hellige indvielse af vandet6, som sker ved Epifanifesten7, åbner op for et nyt perspektiv på det materielle: vandet bliver til helligt vand, ”som leder til evigt liv”. Kirkens svar har altid været bøn og handling, når der har været brug for en indgriben i forholdet mellem mennesket og naturen i situationer, hvor naturkræfterne kunne være ødelæggende for menneskeheden. Kirken beder dagligt om ”godt vejr og rigelig af jordens afgrøder” og beder specielle bønner for folk, der arbejder med jorden, så de må være beskyttet mod ulykker og vilde dyrs angreb.
Når det drejer sig om miljøkriser og naturkatastrofer er mennesker i desperat nød og har brug for bøn. Det er vigtigt at publicere både gamle og nye bønner til Moleben8-gudstjenester med påkaldelse af Guds hjælp til landbrugsarbejde såvel som til aktiviteter, der har som mål at bevare og beskytte miljøet. I tillæg til de eksisterende bønner kan der formuleres andre liturgiske og individuelle bønner, der kan fremsiges under naturkatastrofer og i forbindelse med menneskeskabte katastrofer.
Miljøbevidsthed og uddannelse
Den russisk-ortodokse Kirke fastholder, at en person ændrer verden i overensstemmelse med sin egen indre verden, derfor må en forandring af naturen begynde med at adressere menneskehedens åndelige krise.
Et reelt alternativ til forbrugerisme er en kristen livsførelse. Ortodoks kristendom lærer mennesker at leve med mådehold og selvbeherskelse over for livets behov, at påtage sig ansvar for egne handlinger og at undgå overforbrug, herunder madspil, og med respekt for andres behov samt i erkendelse af den åndelige krise, som menneskeheden befinder sig i.
Et eksempel på omsorgs- og hensynsfuld omgang med miljøet findes ofte i ortodokse klostre med den frugtbare interaktion mellem menneskers gode vilje og Guds helliggørende kraft, hvilket også viser sig i klostrenes landbrugsdrift.
Præsternes indføring i økologiens og biosfærens videnskabelige grundprincipper bør fremmes. Børn og unge skal oplæres i at tage ansvar for naturen, idet kristen miljøetik målbevidst introduceres i Kirken, og hvis det er muligt også i de sekulære læreplaner. I religiøse skoler, søndagsskoler, på ortodokse sommerlejre samt i anden spirituel læring og træning skal der være en fokusering på miljøet. Organiseringen af specielle kurser og uddannelsesprogrammer, der fremstiller den ortodokse forståelse af miljøsagen for studerende og akademikere, er ønskelig, ligeledes teoretiske og praktiske miljøaktiviteter for børn og unge.
Kirkens engagement i miljøaktiviteter
Gejstligheden og lægfolket er kaldede til at yde en aktiv indsats for miljøbeskyttelse. Denne indsats grunder sig først og fremmest på, at mådehold, respekt for andre og ansvar for det enkelte menneske vil sætte menneskeheden i stand til at overkomme miljøproblemerne, idet Guds bud omhyggeligt efterleves.
Ortodokse troende opfordres til at arbejde for udvikling og implementering af teknologier og modeller for økonomisk styring, der har fokus på respekt for miljøet. […]. Klostre og kirkesogne har et stort potentiale til praktisk at implementere den ortodokse forståelse af økologi. Udviklingen af et bæredygtigt landbrug i klostrene og landsognene kan med fordel tjene som et godt eksempel for de andre landbrugsbedrifter.
Samarbejde med det omkringliggende samfund, nationale og internationale institutioner på
økologiområdet
I bestræbelsen på at beskytte naturen er Den russisk-ortodokse Kirke åben for dialog og samarbejde med samfundet samt nationale og internationale institutioner. Kirken understreger, at arbejdet for miljøet ikke kan bruges som et politisk redskab til fremme af en bestemt politisk sag eller individers og fællesskabers egoistiske interesser. I sådan en situation forbeholder Kirken sig retten til at udtræde af samarbejdet. Kirken har ligeledes ret til at forholde sig kritisk over for aktiviteter, der er udført af offentlige myndigheder, internationale organisationer samt videnskabelige institutioner for at vurdere om disse aktiviteter har en skadelig virkning på miljøet og derigennem på menneskers helbred og liv.
Af særlig betydning er Kirkens dialog med eksperter og politikere med henblik på at finde strategier for miljøvenlig udvikling af by, landbrug, industri og minedrift. […].
I samarbejde med staten inden for miljøområdet vil Kirken:
- deltage i fora og konferencer med fokus på miljøet og oplyse alle parter om Kirkens forståelse af
miljøproblemer og dens midler til at løse dem. […] - styrke Kirkens tilstedeværelse i sociale og videnskabelige miljøaktiviteter på internationale,
nationale og regionale niveauer.
I dialog med repræsentanter fra regeringen, nationale og internationale organisationer anser Den russisk-ortodokse Kirke det som sin pligt at fremme en erkendelse af et fælles ansvar for Guds skaberværk. Denne erkendelse vil Kirken bestræbe sig på at formidle til mennesker, der kommer fra forskellige sociale, etniske, kulturelle, aldersmæssige og professionelle baggrunde, samt at støtte deres indsats for miljøbevarelse.
Fra The Orthodox Fellowship of the Transfiguration. Santa Rosa, USA. http://www.orthtransfiguration.org/statement-on-the-environment-by-the-russian-orthodox-church/ Uddragene er oversat fra engelsk af forfatteren til religionsdelen i Flere sider af Rusland, Frydenlund 2020.
---
4 Gudstjenestens forløb med nadveren som midtpunkt.
6 Den ortodokse kirke har såkaldte sakramentalier, hellige handlinger og genstande, som er blevet indviet, fx vand, røgelse og vokslys, og som ifølge kirkens lære formidler velsignelse.
8 Moleben er kirkeslavisk og betyder forbønsgudstjeneste, dvs. bøn for specielle behov.