Kildetekst 16
Det udødelige regiment
Alexandre Prokhanov (f. 1938) er russisk forfatter og chefredaktør på den højreorienterede, nationalistiske avis Zavtra. Han beskriver på sin russiske hjemmeside de følelser, der fylder ham ved synet af processionen med Det udødelige regiment.
Det er som om, der bliver holdt en gudstjeneste1 for de troende fra Den store Sejr2. Jeg bliver dybt bevæget over dette mysterium, som Det udødelige regiment repræsenterer. En million mennesker marcherer, bølge efter bølge vælder de frem, nogle med ansigtet vædet af tårer, andre begejstrede og i ekstase. Disse mennesker er forenet i en dyb, religiøs følelse. Denne march minder om en gigantisk, religiøs procession. De kæmpendes portrætter, i uendelige rækker, ligner de dyrebare ikoner, hvorfra der udgår et lysskin3. […]. Disse kæmpende forcerede floderne Don og Dnepr, Vistule og Oder og brød igennem til de europæiske byer for dér at nedtrampe, gennembore med deres sværd, kvæle med deres hænder den enorme, slimede nazi-slange.
Fra Galia Ackerman: Le régiment immortel. La guerre sacrée de Poutine. 2019, s. 174-175. Galia
Ackerman er fransk-russisk historiker ved universitetet i Caen. Bosiddende i Frankrig siden 1984.
Sangteksterne er oversat fra fransk af forfatteren til religionsdelen i Flere sider af Rusland,
Frydenlund 2020.
---
1 Jf. at kirken ifølge ortodoks opfattelse består af både de levende og de døde. Det jordiske og det himmelske udgør en enhed.
2 Under 2. verdenskrig/Den store Fædrelandskrig.
3 Her ses en del af det mytologiske grundlag for forestillingen om Det udødelige regiment, hvis kamp er hellig.