Pernille Garde Abildgaard
Foredrag
Pernille Garde Abildgaard tilbyder foredrag om arbejdsliv, effektivitet og arbejdsglæde.
Tid er jeres vigtigste ressource. Bruger I den rigtigt?
Pernille Garde Abildgaard er ekspert i personlig og kollektiv effektivitet samt fleksibilitet. Hun kombinerer i dette foredrag solid ledererfaring med dyb viden om, hvordan vi kan arbejde bedre – og samtidig nå mere. Som rådgiver og forfatter samt direktør og stifter af TAKE BACK TIME hjælper hun virksomheder med at frigive tid til kerneopgaven, styrke medarbejdertrivsel og skabe bæredygtige resultater. Med Pernilles foredrag får I både indsigt og praktiske værktøjer til at bryde hverdagens hamsterhjul, skabe ro og fokus og opnå en sundere balance mellem arbejde og liv.
Ja tak til mere fleksibilitet, men hvordan?
Få inspirerende indblik i konkrete modeller for øget fleksibilitet, der gavner både medarbejdere og virksomhed. Alle – både virksomheder og medarbejdere - ønsker mere fleksibilitet, men hvordan kan det udføres i praksis?
Dét afhænger 100 % af fagligheder og arbejdsopgaver – og derfor er der ikke én model, der passer til alle. Pernille har hjulpet mange danske virksomheder med at skabe nye modeller for fleksibilitet, der både tager højde for produktivitet, tilgængelighed, sammenhængskraft og individuelle behov. Til dette inspirationsforedrag får I:
- Gennemprøvede konkrete modeller for øget individuel fleksibilitet.
- Gennemprøvede konkrete modeller for kollektiv fleksibilitet.
- Masser inspiration at tage med hjem.
- Modeller, der tager højde for både høj produktivitet & arbejdsglæde.
- Godt grundlag for en yderligere drøftelse i ledelse- eller medarbejdergruppen om konkrete modeller for netop jer.
Foredraget er til jer, der gerne vil arbejde med, hvordan man sammen kan øge fleksibiliteten for både virksomheden og medarbejdere.
Foredrag eller workshop: 4-dages arbejdsuge - hvordan kan vi arbejde mindre og nå mere?
Er du også nysgerrig efter at vide mere om en 4-dages uge? Mere end 60 danske virksomheder har – eller er i gang med – at konvertere fra en 5-dages til en 4-dages arbejdsuge uden nedgang i løn. Men hvorfor er det nu en god idé? Og er det en god idé for alle typer virksomheder? Hvad kan man regne med at få ud af det? Og hvor ligger faldgruberne, og hvilke overvejelser skal man gøre sig inden man kaster sig ud i det?
Med udgangspunkt i sine fire bøger samt sin brede research fra mere end 30 danske virksomheder med en 4-dages arbejdsuge fortæller Pernille Garde Abildgaard om tendensen samt svarer på alle spørgsmål – både de overordnede og de konkrete.
Om Pernille Garde Abildgaard
Baggrund og erfaring: en pioner inden for effektivt arbejdsliv
Pernille Garde Abildgaard har gjort det til sin mission at vise, hvordan vi kan arbejde smartere frem for mere. Hun er en markant stemme i debatten om fremtidens arbejdsmarked, hvor tid, trivsel og produktivitet går hånd i hånd. Som rådgiver, forfatter og foredragsholder inspirerer hun organisationer til at gentænke arbejdsgange og skabe en kultur, hvor medarbejdernes tid bruges på det, der skaber mest værdi.
Med 15 års erfaring som leder i både offentlige og private virksomheder har Pernille opbygget en skarp forståelse for de udfordringer, moderne arbejdspladser står overfor. Hun ved, hvordan ineffektive møder, overfyldte indbakker og dårlige vaner kan dræne både energi og motivation. Denne erfaring bruger hun til at hjælpe virksomheder med at skære støjen væk, skabe arbejdsro og sikre et stærkere fælles fokus. Derudover er hun medlem af flere bestyrelser og Advisory Boards.
TAKE BACK TIME – et opgør med tidsrøverne
Som direktør og stifter af TAKE BACK TIME arbejder Pernille for at give medarbejdere deres mest værdifulde ressource tilbage: tiden. Hendes metoder er både realistiske og inspirerende – og de kan tilpasses forskellige typer organisationer, uanset størrelse eller branche. Hun hjælper med at fjerne de unødvendige opgaver, der stjæler fokus, og skabe plads til det, der virkelig tæller.
Bøger på Frydenlund
Brænd hamsterhjulet
Fokus giver frihed
Manden der knuste kalenderen for at gøre sine medarbejdere lykkelige
Vind dagen
Kontakt
Tlf. 3138 0045
