Mere end 7.000 børn og unge i Danmark lider af angst. Mange, der lider af angst, har samtidig også andre særlige behov, f.eks. autisme eller ADHD.
Men hvad er angst egentlig, hvordan føles det? Det kan være svært at forstå og forklare – både for sig selv og for andre.
Gennem sjove fotos af fugle og korte, underfundige tekster fortæller Kathy Hoopmann i bogen her, hvad angst er, hvordan et angstanfald føles samt hvilke strategier, der skal til, for at man kan minimere angsten og blive rolig igen – både på kort og langt sigt.
Dermed får børnene et sprog til at forklare deres forældre, bedsteforældre, søskende, lærere og psykologer, hvad det er, der sker, når angsten viser sig.
Bogen er skrevet til børn mellem 5 og 10 år.