FRYDENLUND.DK / VAREBESKRIVELSE



NYHEDSBREV
Din e-mail

Tilmeld mig følgende nyhedsbreve:






Frameld nyhedsbreve
AKTUELT TEMA
Aktuel tema billede
Aktuel tema billede
Morten Lander Andersen

Fotograf: Lars Gundersen


På tur i reformationens København
Pris 149,00 kr.
Klik på billedet for at se et større billede

Antal sider:  150
ISBN:  9788771188110
Udgave, år:  1, 2017
Oplag, år:  1, 2017
Udgivelse:  Maj 2017
Indbinding:  Hæftet m. flapper
Illustreret i farver
Best.nr.:  3964
 

Se alle vurderinger af varen

Du skal være logget på for at kunne afgive din vurdering.

Vil du vide alt om reformationen i Danmark? Denne unikke guidebog tager dig med rundt til de historiske, teologiske og arkæologiske spor efter reformationen. De er skjult under moderne bygninger og vejbelægning, men de findes, og det handler blot om at se godt efter, når du bevæger dig rundt i Indre København.



1500-tallet er blandt de mest dramatiske perioder i Københavns historie. Især årene fra 1520 til 1540, hvor Martin Luthers reformationstanker slog ind over hovedstaden, og hvor konger kæmpede om magten – mod hinanden og mod den katolske kirke.

»Det var det rene Game of Thrones!«, siger bogens forfatter Morten Lander Andersen. »Tag nu f.eks. det stockholmske blodbad og Hans Tausens dødsdom«.

Under Vor Frue Kirke finder vi ruiner af middelalderkatedralen, Kong Hans Kælder fra 1400-tallet står næsten urørt, og Konsistoriehuset på universitets­grunden er mindst lige så gammelt. Og selv der, hvor de fysiske spor er borte, lever fortællingen og historien stadig.

På tur i reformationens København præsenterer fakta og fortællinger, som du kan nyde hjemme fra lænestolen. Men den fungerer også som en praktisk guidebog til at tage med på gåtur og oplevelsesjagt i hovedstaden. Gennem 32 illustrerede kapitler får du hele historien om datidens kirkelige og politiske magtkampe. Læs om halshugningen af Torben Oxe i 1517, belejringen i 1524, Grevens Fejde, hungersnød og terrorstyre, de første lutheranere, Christian 3.’s proklamation af reformationens gennemførelse på Gammeltorv i 1536 og meget mere.


Forfatterinfo:

Morten Lander Andersen (født 1972) er cand.mag. i historie og religion. Han arbejder med formidling af historiske emner i København gennem byvandringer, foredrag og artikler, bl.a. i eget firma. Morten er redaktør af tidsskriftet 2100 Ø.

Anmeldercitater:

»Jeg har brugt en dag på at læse På tur i reformationens København og jeg er begejstret. Min første indskydelse var: ”Den bog er bare for kort”. Morten Lander Andersen fører os igennem København i en fin kreds i middelalderbyen, og man bliver grebet af de gode historier og de små anekdoter. Jeg synes bogen adskiller sig ved at engagere læseren, og den er – oplever jeg – ikke skrevet til en bestemt målgruppe. […] Absolut en anbefalelsesværdig bog som henvender sig bredt til læsere med interesse for historie.«
Pernille Ødum Halse, konsulentchef

»Ja tak! Morten Lander Andersen sætter scenen fra starten med en god introduktion til reformationsårene – det er trods alt et par dage siden, jeg havde historie i skolen. […] Morten Lander Andersen serverer historien på en fremragende måde. […] Jeg er begejstret for bogen. Tak for en god læseoplevelse. Vil helt klart anbefale den til andre«.
Dorthe Mundbjerg, udviklingssygeplejerske

»Det gode ved at følge bogen og vandre mere slavisk på den rute, den anviser, er, at der ligger en stor gevinst gemt i, at der bliver trukket nogle linjer og anskueliggjort nogle sammenhænge mellem før- og efterhistorien. De foldes ud og bindes sløjfeagtigt sammen gennem gode fotos og forklaringer, og får reformationen i Danmark indplaceret. Derudover gør det persongalleri, vi møder med turguiden, og de steder og begivenheder, vi bliver konfronteret med, at vi mærker ’ånden’ fra tiden under og rundt om reformationen, samt antydningen af dens normer og brud. Det er guidens store kvalitet«.
Luther2017.dk

stjernestjernestjernestjernestjerne

»God Københavner-guide med indblik i 1500-tallets dramatiske historie [...] Bogens format gør den velegnet til at have med i lommen, når man er på opdagelse i København. Der er barske beskrivelser af dramatiske begivenheder som Grevens Fejde, halshugningen af Torben Oxe i 1517, hungersnød og terrorstyre. En anvendelig guidebog, hvor læseren samtidig får historien om datidens kirkelige og politiske magtkampe«.
Bogpusheren.dk

»Det er en overskuelig og samtidig dragende bog, der selv efter meget kort læsning kaster historiske oplysninger af sig, der styrker den større teologiske forståelse uden at prætendere en decideret teologisk optik. Ikke desto mindre leveres rige mængder af teologisk fakta mellem sidebenene på denne københavnerhistoriske guide«.
Folkeskolen

Andre kunder har også købt disse titler:

Du skal logge ind før du kan tilmelde dig bogklubben.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

Du skal logge ind før du kan gennemføre købet.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

Du skal logge ind før du kan afgive en vurdering for varen.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

vis bogforside
Cookies politik