Personlighedspsykologien beskæftiger sig eksempelvis med følgende spørgsmål:
- Hvad mener vi med personlighed, og hvad er personlighedspsykologi?
- Hvorfor er den ene person følsom, æstetisk og sentimental, mens den anden er praktisk orienteret og ganske usentimental?
- Hvorfor er den ene person tilbageholdende og lidt forlegen i sociale situationer, mens den anden er snakkesalig og selskabelig?
- Hvordan og hvorfor udvikler et menneskes personlighed sig, som den gør?
- Hvordan og hvorfor adskiller menneskers personlighed sig fra hinanden?
- Hvordan og hvorfor finder nogle sig til rette med deres personlighed, mens andre stræber efter at ændre deres?
I bogen kan du bl.a. læse om følgende teoretikere: Adler, Bandura, Erikson, Eysenck, Freud, Anna Freud, Hartmann, Jung Kelly, Klein, Kohut, Leontjev, Maslow, Rogers Skinner og Winnicott. De forskellige opfattelser og teoretikere placeres i en metamodel, som gør det muligt at sammenligne de forskellige personlighedsmodeller med hinanden.
Denne 2. udgave af bogen er fuldt opdateret med den nyeste forskning på området.