Denne bog indeholder en grundig og let forståelig gennemgang af kroppens opbygning og funktion, baseret på vores fælles natur – anatomien, fysiologien og følelsen. Bogen bygger både på erfaret og teoretisk viden om bevægelse.
Du får konsekvent mulighed for at opleve psykosomatiske helheder, når du arbejder dig gennem bogens øvelser og syn på kroppen. Hvis du læser bogen kronologisk, vil du blive ført ind i dette helhedssyn, først teoretisk og derpå gennem en række afsnit med praktiske øvelser. Du får mulighed for at opleve bedre funktion i hvile og i arbejde. Du får mulighed for at genopdage bevægelseskvaliteterne i at ligge, sidde, stå og gå. Og det bedste af det hele er: Det er aldrig for sent at begynde at bevæge sig!
Bogen er skrevet til alle, som har lyst til at fordybe sig i kroppens reaktionsmønster og til at lære sig selv bedre at kende med det enkle og altfavnende mål – at ha' det bedre. Den er samtidig velegnet til undervisere i gymnastik.