De universelle ydelser inden for sundhed, uddannelse og socialvæsen bestod, alt mens lønmodtagerne erfarede tab af rettigheder på arbejdsmarkedet og fik påbud om at være arbejdsmarkedsparate og udnytte arbejdsrestevnen, og områderne pengeformidling, energi, transport, data, post- og televæsen blev privatiseret.
Men hvorfor og hvordan fik nyliberalismen og New Public Management tag i velfærdsstaten under Poul Nyrup Rasmussens og Mogens Lykketofts socialdemokratiske regeringer?
Forandringens årti diskuterer de forskellige udviklingsretninger og belyser udviklingen i et europæisk perspektiv. Søren Kolstrup drøfter i bogen, hvornår nationale aktører fulgte internationale, nyliberale strømninger, og hvornår de i kritiske øjeblikke skabte nationale svar på samfundets problemer.