Vi har modtaget din vurdering. Tak for at du tog dig tid til at vurdere varen.
Din kommentar kommer på når den er godkendt. Vi vil behandle den hurtigst muligt.
Peter Hobel, Morten Meisner, Tine Brøndum
Interkulturel didaktik (e-bog, epub)
Pris 373,95 kr.
Klik på billedet for at se et større billede
|
Antal sider:
185
ISBN:
9788772161716
Udgave, år:
1. epub-udgave 2022
Udgivelse:
Januar 2022
Indbinding:
Paperback
Best.nr.:
5895
|
Interkulturel didaktik beskæftiger sig med, hvordan undervisere vedvarende reflekterer over, hvordan de bringer spørgsmål om kultur, kulturmøder og forskellighed op i undervisningen. Den fortæller om integrationen af en interkulturel dimension i gymnasieundervisningen og derigennem det at bygge bro over fordomme og grænser. På denne måde kan der skabes et rum, hvor alle elever uanset bagrund får fuldt udbytte af undervisningen.
I Danmark siger vi, at skolen skal afspejle samfundet, men kommer det til udtryk i undervisningen, at samfundet i dag er præget af etnisk, kulturel og religiøs mangfoldighed? Interkulturel didaktik kommer med forslag til, hvordan man som lærer kan bringe spørgsmål om forskelligheder, kultur og kulturmøder ind i klasseværelset.
Tilgangen for Interkulturel didaktik er inspireret af forskere, der på forskellig vis har diskuteret relationer mellem etnicitet, kultur, uddannelse og race. De lægger vægt på at uddanne lærere sådan, så de kan bygge bro mellem etniske, kulturelle og religiøse grænser, samt behovet for en interkulturel didaktik, der arbejder med transkulturel forståelse som udgangspunkt for dialog.
Indledningsvist diskuteres teoretiske tilgange og perspektiver i bogens første del, hvor der ses nærmere på den didaktiske praksis i anden del.
Tine Brøndum er ph.d. i uddannelsesvidenskab og specialkonsulent i Børne- og Undervisningsministeriet. Peter Hobel er lektor, ph.d. i fag- og skrivedidaktik ved Syddansk Universitet og underviser på BA-uddannelsen i Interkulturel Pædagogik. Morten Meisner er master i Gymnasiepædagogik og lektor i historie, geografi og samfundsfag ved Duborg-Skolen samt ekstern lektor ved teoretisk pædagogikum ved Syddansk Universitet.
Forfatterinfo: |
Peter Hobel er lektor, ph.d. ved Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet og forsker i fagdidaktik, skrivedidaktik og fagenes samspil. Han har været censor i teoretisk pædagogikum siden 2001 og formand for opgavekommissionen for opgaven i teoretisk pædagogikum siden 2012.
|
Morten Meisner er master i Gymnasiepædagogik og lektor i historie, geografi og samfundsfag ved Duborg-Skolen samt ekstern lektor ved teoretisk pædagogikum ved Syddansk Universitet.
|
Tine Brøndum er ph.d. i uddannelsesvidenskab og specialkonsulent i Børne- og Undervisningsministeriet.
|
Anmeldercitater: |
»Bogen er velskrevet og meget overskuelig, og den er klar i sit budskab […] Det er en god ide med en inddeling i en teoretisk og en konkret del – analyserne af undervisningsforløbene er vigtige og gode, og det er spændende at læse om to konkrete skoler, der arbejder med et interkulturelt afsæt.« Bibliotekernes lektørudtalelse
|
»Jeg læste bogen med stor interesse og må indrømme, at den havde et meget større teoretisk fundament, end jeg havde overvejet eller forestillet mig. Jeg blev klogere og var særligt glad for, at den også inddrog nogle af de basale, teoretiske modeller o.l., som jeg genkendte fra mit pædagogikum, så den interkulturelle didaktik på den måde ikke stod ud som noget særligt, men blev sat i forbindelse med den didaktiske viden, jeg allerede havde. Flere af de didaktiske spørgsmål, som stilles på skoleniveau, samt overvejelserne i forbindelse med internationale samarbejder vil jeg fluks give videre til repræsentanter på min skole.« Jeanette Garde Kongsgaard, gymnasielærer
|
»Det vil være oplagt for den pædagogiske ledelse og andre interesserede, at læse bogen og inddrage den som en del af rammen i skolens arbejde for et interkulturelt læringsmiljø i dagligdagen. Bogen nærmer sig emnet fra en teoretisk ramme, og som praktiker er det et godt bud på, hvordan vi ved fælles hjælp, kan udvikle skolekulturen, så den anerkender og favner flere elevtyper.« Tine Tønnes Sørensen, gymnasielærer
|
Andre titler af samme forfatter: |
|
|
|