FRYDENLUND.DK / VAREBESKRIVELSE



NYHEDSBREV
Din e-mail

Tilmeld mig følgende nyhedsbreve:






Frameld nyhedsbreve

EU’s Persondataforordning:
I henhold til EU’s persondataforordning accepterer jeg hermed ved tilmelding til nyhedsbreve fra Frydenlund A/S, at Frydenlund A/S gennem udbyderen Ubivox Danmark ApS må sende mig nyhedsbreve på min e-mailadresse, indtil jeg selv framelder mig ordningen. Herefter bliver min e-mailadresse slettet. Jeg har mulighed for at klage til Datatilsynet. Dataansvarlig: Vibe Skytte.

Marie Lenstrup
Overlevelsesmanual for omsorgspårørende (e-bog, epub)
Pris 239,95 kr.
Klik på billedet for at se et større billede

ISBN:  9788772162379
Udgave, år:  1. epub-udgave, 2021
Udgivelse:  Juli 2021
Indbinding:  Hæftet m. flapper
Best.nr.:  5786
 

Se alle vurderinger af varen

Du skal være logget på for at kunne afgive din vurdering.

Overlevelsesmanual for omsorgspårørende er en grundig guide henvendt til pårørende, der aktivt deltager i omsorgen for langvarigt syge, kronisk syge eller handicappede familiemedlemmer eller nære venner – altså den gruppe, forfatteren med et nyt ord kalder omsorgspårørende.



Overlevelsesmanual for omsorgspårørende beskæftiger sig med den situation, hvor rollerne og omsorgsperson smelter sammen. Manualen går i hovedtræk kronologisk frem med opmærksomhedspunkter, overvejelser og gode råd om alt fra at indstille sig på en diagnose, kommunikere med familien, sundhedsvæsenet og kommunen, tilpasse sit hjemmeliv til overvejelser om flytning til døgnpleje, vigtigheden af god egenomsorg samt pårørendes rolle omkring døende.

Undervejs deler forfatteren konkrete eksempler og erfaringer fra sit eget liv som omsorgspårørende og fra de mange andre pårørende, hun har mødt gennem årene. Her er fokuspunktet ikke at blive dygtigere til at hjælpe andre, men at hjælpe hinanden til bedre at kunne mestre og rumme de nye livsvilkår som omsorgspårørende.

Marie Lenstrup har arbejdet med formidling hele sit liv, som underviser, oversætter, marketingchef, konsulent m.m. Hendes interesse for pårørenderollen blev vakt i løbet af de 12 år, hvor hun tog sig af sin syge mand. Hun er medstifter af og mangeårig formand for foreningen ’Pårørende i Danmark’, som er en interesseorganisation for pårørende på tværs af diagnoser. Ved siden af det politiske arbejde for at forbedre pårørendes vilkår har hun holdt utallige foredrag om egenomsorg for pårørende.


Forfatterinfo:

Marie Lenstrup har arbejdet med formidling hele sit liv, som underviser, oversætter, marketingchef, konsulent m.m. Hun er medstifter af og mangeårig formand for foreningen ’Pårørende i Danmark’, som er en interesseorganisation for pårørende på tværs af diagnoser. Ved siden af det politiske arbejde for at forbedre pårørendes vilkår har hun holdt utallige foredrag om egenomsorg for pårørende.

Anmeldercitater:

»[Forfatteren] skriver jordnært og konkret. [...] Forfatteren er en ærlig sjæl, der tager livtag med det meste, og bogen vil sikkert falde på et tørt sted hos pårørende, der ikke har mulighed for at lufte negative tanker og svære problemer overfor familie eller venner.«
Sygeplejersken

»[…] et yderst brugbart og inspirerende værktøj, som enhver pårørende bør læse.«
Nyrenyt

stjernestjernestjernestjernestjerne

»Overlevelsesmanual for Omsorgspårørende er hverken den første og formentligt heller ikke den sidste bog til pårørende, som står midt i deres livs udfordring. Men det er måske den, som rummer den bedste, mest almene og mest konkrete rådgivning uanset, hvilken alvorlig sygdom, der er på spil. At den herudover er skrevet i lettilgængeligt sprog af et erfaringsramt menneske, der har hjerte, forstand og indlevelsesevne, gør den kun endnu mere brugbar for flere.«
Sundhedskultur.dk

»’Hurra for den her bog’, tænkte jeg, allerede inden jeg var mange sider inde i den. For bogen lever til fulde op til ordet i titlen ’Overlevelsesmanual’. […] Det er en fremragende bog, som er dybt funderet i Maries egen erfaringer som pårørende, men yderligere kvalificeret gennem den store viden om pårørendesituationen, som hun har tilegnet sig gennem møder og samtaler med mange andre pårørende. Sproget er let og flydende, budskaberne indsigtsfulde og kærlige, og de gode råd konkrete og anvendelige. Jeg er sikker på den vil kunne hjælpe mange pårørende, uanset hvor i forløbet de er.«
Susan Søgaard, Hjerneskadeforeningens blad

»Jeg har taget ordet omsorgspårørende til mig - Denne bog giver hjælp og muligheder for at forstå og håndtere alle de krav, der stilles til os som omsorgspårørende. Bogen vil ligeledes være en stor faglig hjælp og støtte til professionelle omsorgsmedarbejdere. Jeg vil klart anbefale bogen.«
Lene Qvortrup, lektor på UCC

»Bogen er en grundig kronologisk gennemgang af forhold, der er vigtige som omsorgspårørende at være opmærksom på. Begrebet »overlevelse« er i overført betydning og skal forstås som redskaber, der kan bringe omsorgspårørende videre i livet uden dårlig samvittighed, vel vidende, at de gjorde alt, hvad der stod i deres magt, så kæresten trods alvorlig kronisk sygdom til det sidste fik en tålelig tilværelse. Bogen er først og fremmest en hjælp til de omsorgspårørende, der er i samme eller tilsvarende situation som forfatteren. Men bogen er også en guldgrube af systematisk information og kan derfor varmt anbefales til alle, der har pårørende i grænselandet mellem pleje og omsorg i hjemmet og overvejelser om at flytte på plejehjem.«
Steen Christiansen, cand.adm.pol. og socialrådgiver

Andre titler af samme forfatter:

Du skal logge ind før du kan tilmelde dig bogklubben.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

Du skal logge ind før du kan gennemføre købet.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

Du skal logge ind før du kan afgive en vurdering for varen.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

vis bogforside
Cookies politik