En skilsmisse opleves ofte som et tillidsbrud af børnene, der kan få svært ved at finde tilbage til værdier som forpligtelse og tillid. En skilsmisse kan betyde, at børnene ikke får konsolideret deres mentale modeller af det, der er rigtigt og forkert, men må leve med en usikkerhed i de nære relationer.
I Etisk resiliens bruges cases fra skilsmissebørn, der har formået at bruge værdibaseret viljestyrke til at overvinde den modstand, de har været udsat for. Etisk resiliens forudsætter, at barnet eller den unge forstår, at der er en årsagssammenhæng mellem det, det gør, og det, der sker, også når det undlader at gøre noget. Den etiske resiliens er forudsætningen for, at individet kan opfylde sine formål og ændre på de punkter, der strider imod dets ideelle mål.
Den etiske resiliens er i modsætning til offermentalitet en forudsætning for den modenhed, der kan følge af at komme bedre igennem vanskelige opvækstvilkår end forventet.
Etisk resiliens – en undersøgelse af den etiske karakterstyrke henvender sig til psykologer, socialrådgivere, socialpædagoger og andre, der møder børn og unge, der har oplevet svære opvækstvilkår.