Anmeldercitater: |
   
»[…] Kirsten Sonnes stemningsfulde bornholmerkrimi […] ’Den vilde’ er godt skruet sammen og net krydret med naturpoesi samt tilsat rigelig hundesnak.« Bo Tao Michaëlis, Politiken
|
   
»Lovende begyndelse på Kirsten Sonnes karriere som krimiforfatter […] Man mærker, at Kirsten Sonne, der netop er flyttet tilbage til Bornholm, hvor hun er født og opvokset, kender øen ned til mindste detalje, og Den vilde, som virkelig er en whodunnit, bør være hendes start på en karriere som krimiforfatter.« Bogpusheren.dk
|
»[…] emmer af spænding fra start til slut. Plottet er interessant med de forskellige betrgtninger af vilde kontra tæmmede dyr, og så skal man langt ind i bogen, før man fatter mistanke til morderen.« Bibliotekernes lektørudtalelse
|
»Bogen har et nuanceret persongalleri og udmærker sig ved at skildre hovedpersonens tankegang og luner, så vi føler, at vi her har en meget fin personskildring. […] I det hele taget veksler bogen forbilledligt mellem stille forløb og voldsom dramatik, før vi får løsningen, der har flere facetter, end det normalt er tilfældet. […] Det er en fornøjelse af læse denne krimi fra Alhambra, og den vil være en glimrende julegave, ikke mindst til den, der har været – eller skal til – Bornholm.« Svend Novrup, Kjerteminde Avis
|
»’Den vilde’ er en rigtig spændende, medrivende, underholdende, voldsom god og spændingsfyldt krimi, hvor der er gang i den fra start til slut. Natur, dyr og forskellige personers retfærdighed er centrale i denne bog og gør det til en ny, anderledes og interessant krimi, som kan noget helt andet, end de krimier man plejer at læse.« Skriveri, bogtip og andet
|