Bæredygtighedens pædagogik kvalificerer det arbejde, som der på tværs af danske pædagogiske institutioner og uddannelser i stigende grad sætter fokus på at gøre bæredygtighed til et centralt omdrejningspunkt. Klimaforandringer, tab af biodiversitet, forurening og ikke mindst de afledte sociale og sundhedsmæssige konsekvenser heraf sætter fokus på vigtigheden af at arbejde med en bæredygtig udvikling.
Bogen kvalificerer arbejdet med bæredygtighed i daginstitutioner, i skoler og på højskoler. Det handler bl.a. om handlekompetence, social læring, forandring, systemtænkning og forholdet mellem det lokale og det globale. Der gives en bred introduktion til feltet i et historisk, samtidigt og fremadrettet perspektiv for at bringe forskningen i bæredygtighed og pædagogik i tættere dialog med praktikerne. Her er også kapitler med konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med bæredygtighed i hhv. daginstitutioner, grundskoler og højskoler.
Bogen henvender sig i særdeleshed til både undervisere og studerende på pædagog- og læreruddannelserne, men den kan også benyttes på højskoleniveau, mere bredt af praktiere, som arbejder med bæredygtighed og pædagogik, samt indgå i efteruddannelsesforløb for en lang række professioner.