FRYDENLUND.DK / VAREBESKRIVELSE



NYHEDSBREV
Din e-mail

Tilmeld mig følgende nyhedsbreve:






Frameld nyhedsbreve

EU’s Persondataforordning:
I henhold til EU’s persondataforordning accepterer jeg hermed ved tilmelding til nyhedsbreve fra Frydenlund A/S, at Frydenlund A/S gennem udbyderen Ubivox Danmark ApS må sende mig nyhedsbreve på min e-mailadresse, indtil jeg selv framelder mig ordningen. Herefter bliver min e-mailadresse slettet. Jeg har mulighed for at klage til Datatilsynet. Dataansvarlig: Vibe Skytte.

AKTUELT TEMA
Aktuel tema billede
Shirley Jackson
Mørket i Hill House (e-bog, epub)
Pris 239,00 kr.
Klik på billedet for at se et større billede

ISBN:  9788772161839
Udgave, år:  1. epub-udgave, 2019
Udgivelse:  November 2019
Best.nr.:  5549
 

Se alle vurderinger af varen

Du skal være logget på for at kunne afgive din vurdering.

Mørket i Hill House (The Haunting of Hill House) er skrevet i 1959 og anses som en af det 20. århundredes bedste gyserromaner. Bogen er en verdenssucces og er forlægget for to filmatiseringer og senest en Net­flix-serie. Romanen udkommer nu for første gang på dansk.



En rigtig gyser foregår i hjemmet. Huset som den ukendte modstander går helt tilbage til Horace Walpoles Slottet i Otranto fra 1764, og det bruges stadig i horrorlitteraturen i dag. Det, der burde være vores base og vores skjold, vender sig pludselig imod os. Sådan er det også i Shirley Jacksons mesterværk fra 1959, hvor huset har den altoverskyggende hovedrolle. 

I Mørket i Hill House følger vi fire søgende sjæle. De flytter ind i det forladte Hill House, der står stolt og uligevægtigt mellem sine bakker. Dag for dag strammer huset sit greb om dem. Det smækker med dørene, hvisker i natten og rækker ud ef­ter dem med sit mørke. Måske bør de alle bryde op, før det er for sent. Men Hill House er ved at samle sine kræfter, og det har ikke i sinde at slippe gæsterne så let.

Shirley Jackson (1919-1965) var foregangskvinde inden for den moderne gotiske litteratur og en af det tyvende århundredes mest indflydelsesrige forfattere. Hun har inspireret en lang række forfattere inden for gyser- og gotikgenren, bl.a. Stephen King og Donna Tartt.


Forfatterinfo:

Shirley Jackson (1919-1965) var foregangskvinde inden for den moderne gotiske litteratur og en af det tyvende århundredes mest indflydelsesrige forfattere. Hun har inspireret en lang række forfattere inden for gyser- og gotikgenren, bl.a. Stephen King og Donna Tartt.

Anmeldercitater:

»[…] foruroligende og absolut læseværdig! […] en dejlig læseoplevelse.«
Bog_review på instagram-profil

stjernestjernestjernestjernestjerne

»Det er den fascinerende force ved Jacksons roman […] At den just som hos gamle Poe lader terroren være introvert hos både romanperson og den opvakte læser. […] Hendes prosa svinger mellem det impressionistisk registrerende og så det sært og målløse kakofoniske, hvor humor bryder alvor, og alle taler i munden på hinanden. […] Bo Green Jensen har skrevet et forbilledligt og velskrevet forord.«
Bo Tao Michaëlis i Politiken

stjernestjernestjernestjernestjerne

»[…] en gyserklassiker, der lever op til sit ry. […] en af de absolut mest sælsomme og urovækkende gysere, jeg har læst.«
Majas Mareridt

stjernestjernestjernestjernestjerne

»Jeg er endnu engang begejstret for Shirley Jackson. Hendes skrivestil er fænomenal (og stor ros til oversætter Rebekka Hjelholt Svendsen her), uhyggen driver ned ad væggene. Der er ingen blod eller vold – i stedet fornemmer man den psykologiske terror, som huset udsætter de besøgende for. Hvad er virkeligt, og hvad er fantasi? Det er horror, når det er bedst.«
Bogblogger.dk

stjernestjernestjernestjernestjerne

»Hold da op, hvor var bogen en god oplevelse. […] ’Mørket i Hill House’ er en gribende, uhyggelig og velfortalt gyserroman, som jeg varmt kan anbefale – hvis du tør.«
Maries Bogunivers

»Shirley Jackson er en overlegen fortæller med speciale i langsomt skridende virkelighed. […] ’Mørket i Hill House’ er kompleks litterær uhygge, når den er allerbedst.«
Weekendavisen

»Jeg slugte denne bog på en dag. […] Shirley Jackson er en gysermester«.
Boguglen.blog

stjernestjernestjernestjernestjernestjerne

»Det her er virkelig en vild bog, på sin egen stilfærdige og uhyggelige måde. Udover at være et godt gys så er det også en fin fortælling om identitet, om at høre til, om afsavn, ensomhed og kærlighed. I min optik er denne bog noget ganske særligt og jeg fornemmer at det ikke er en bog, som slipper sit tag i mig lige med det samme, på trods af, at sidste side for længst er vendt.«
Sidses Bogreol

»Hill House markerer fra starten sit potentiale, men husets egentlige magt udfolder sig pinefuldt langsomt gennem bogen, som kræver fuldkommen opmærksomhed fra sin læser. Hurtigt går vi fra ubestemmeligt ubehag over egentlige magtdemonstrationer til ren rædsel, og på intet tidspunkt er det muligt at lægge den fra sig. Fuldkommen som det ikke er muligt for de besøgende at forlade huset, kan man som læser ikke forlade dets historie.«
Fifty Fabulous

stjernestjernestjernestjernestjerne

»En pragtfuld gyser, der efterlader sin læser forundret og imponeret. […] Den er mærkelig og uimodståelig – præcis som Jacksons mesterværk Vi har altid boet på slottet.«
The Bookworms Closet

Andre titler af samme forfatter:

Du skal logge ind før du kan tilmelde dig bogklubben.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

Du skal logge ind før du kan gennemføre købet.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

Du skal logge ind før du kan afgive en vurdering for varen.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

vis bogforside
Cookies politik