Tag med ud at håndfodre dådyr og krondyr, gå rundt på Verdenskortet, se Sølvskatten, besøg Hama Safari Park, prøv lykken i de nordjyske fiskesøer, pluk æbler i Frugthaven, stil lækkersulten hos Chokoladekurven og kig ind på Troldemuseet.
111 steder i Nordjylland er bogen til både lokale, sommerhusejere og gæster, der kommer forbi for en enkelt ferieuge eller to. Bogen viser dig alle de sjove, anderledes og ukendte steder, som du ikke kan læse om i de ordinære guidebøger, og som det kræver insiderviden at finde vej til.
Forfatteren Britt Nørbak bor i Aalborg og har et indgående kendskab til regionen.