På arbejdspladsen er vi del af et fællesskab. Det, du gør, påvirker andre, og det, andre gør (eller undlader at gøre), påvirker dig. Der vil derfor uundgåeligt opstå konflikter. Nogle er små og kan nemt løses, andre er store og kan blive gigantiske, hvis der ikke handles på dem.
Lær at løse konflikter – i arbejdslivet fortæller, hvordan konflikter opstår og udvikler sig. Grundtanken er, at du ikke skal forsøge at ændre modparten, men du kan påvirke den anden og situationen ved selv at handle klogt. Handling er netop centralt i bogen, for lader man stå til, ender det (næsten) altid galt.
Bogen er fuld af gode råd og redskaber, som du kan bruge i en konfliktsituation. Læs bl.a. om:
- Hvad betyder det at angribe eller flygte?
- Hvad stiller jeg op med min frustration og vrede?
- Hvorfor skal jeg blive på min egen banehalvdel?
- Hvordan forholder jeg mig bedst til andres konflikt?
Lær at løse konflikter udkom først gang i 2001. Dette er en opdateret og revideret udgave af Marion Thornings bestseller.