Hvordan kommer EU videre efter Brexit? Afstemningen, der for alvor understregede, at Europas befolkninger føler sig koblet af det europæiske projekt.
Den Europæiske Union består i dag af over 144.000 love, regler, domme og standarder, der skal gøre vores liv nemmere og få samarbejdet over landegrænser til at flyde behageligt og enkelt. Alligevel ved ingen rigtig, hvilken indflydelse EU har på vores hverdag og nationale politikker. Og det EU, vi mærker i dagligdagen, føles mere som kontrol end som en hjælp. Tilbage står også spørgsmålet om, hvordan vi almene borgere får medbestemmelse i EU.
Jens-Peter Bonde og Uffe Østergård mener, at Brexit er et wakeup-call. Det er på tide, at EU påbegynder de reformer, der skal sikre en åben, nær og demokratisk union.
Bogen er skrevet i håb om, at europæerne vil tage sig sammen og vælge en fremtid, som kan redde Europa fra spild, splid og strid. Det haster med at give borgerne ejendomsret til EU. Hvis unionen skal overleve, skal alle dens borgere kunne både føle og sige: Det er også mit EU. Deres 10 bud er:
- Luk alle skattely, og reformér møntunionen
- Lav grøn omstilling
- Fælles flygtningefond
- Effektiv grænsekontrol og ret til velfærd
- Åbent og demokratisk EU
- Vælg vore ledere
- Begynd i de nationale parlamenter
- Begræns bureaukratiet
- Større frihed til medlemslandene
- Fred og frihandel
Hvad nu EU? er bogen til alle, der vil finde ud af, hvad der er op og ned i EU. Og som vil diskutere, hvordan vi kan gøre den europæiske union til en demokratisk og nærværende del af vores allesammens liv og hverdag.