Kombinationen af lys, solskin og natur, museer og kunst blandet med det søde sommerliv har for længst sat Skagen på verdenskortet, men Danmarks nordligste by er meget mere end badesandaler og feriestemning. Året rundt er den fuld af oplevelser.
Journalist Britt Nørbak og prisvindende fotograf Lars Horn fanger byens sjæl, mens de i sol og sne guider dig rundt til det turistede, det lokale, det farverige og det helt særlige. Skagen-bogen er både for skagboere, sommerhusejere, engangsturister og alle os andre, der elsker smukke, lyse Skagen. Oplev bl.a.:
- Slagter Munch med Den Originale Skagen Skinke.
- En ægte P.S. Krøyer midt ude i skoven.
- Skagen Fiskeauktion en tidlig morgen.
- Den levende Julekalender.
- Fuglekiggere, vinterbadere, marathonløbere og meget mere.
På toppen i Skagen er en handy guidebog, du både kan medbringe på din egen tur rundt i Danmarks nordligste by og nyde hjemme i lænestolen, når savnet efter Skagen melder sig.