Besøg Olsens Paradis, gå på hundebar med din firbenede ven, få en til ganen på et whiskydestilleri, pluk forårsblomster i Anemonedalen, tag en tur forbi De Sorte Huse eller Den Hvide By, gå ad Danmarks smukkeste hovedgade og kig ind hos de mange lokale kunsthåndværkere, som finder inspiration og ro i det vestjyske.
Hvert sted har sin egen fortælling og stemning, der i tekst og fotografier kommer til live i bogen. Det er Vestkysten for den nysgerrige, der vil køre et ekstra stykke for en ny og anderledes oplevelse. Det er guidebogen for dig, som leder efter mere end et poolsommerhus ved Vesterhavet, blæsevejr, strand og klitter.