Området mellem Knudshoved Odde og Møns Klint – med de tre købstæder Vordingborg i syd, Præstø i nord og Stege mod øst på Møn – er blandt Sjællands perler.
Vi kender alle Møns Klint, der med sine kridtaflejringer og storslåede natur kan tage pusten fra de fleste. Danmarks Borgcenter i Vordingborg har du måske hørt om, ligesom Liselund Slot også vækker genklang hos mange.
Men hvad med vandrestien Camønoen, Thorvaldsens Samling på Nysø Gods eller de mange gastronomiske tilbud i form af lækre restauranter og madmarkeder, der får tænderne til at løbe i vand?
Og har du nogensinde tænkt på, at Vordingborg Kommune har Danmarks længste kyststrækning? Det giver mulighed for alskens friluftsliv ved, på og i vandet. Her kan du møde kitesufere, drageflyvere, kajakroere og mange flere.
Præstø, Stege og Vordingborg er en øjenåbner for den skønne natur og de inspirerende kulturoplevelser, som egnen har været kendt for gennem tiderne og fortsat bugner af.