Heidi Honig Spring
Grimt sprog? (e-bog, epub)
– sprogarbejde i skolens mellemtrin og udskoling
Pris 139,00 kr.
Klik på billedet for at se et større billede
|
Antal sider:
115
ISBN:
9788771185034
Udgave, år:
1, 2012
Oplag, år:
1. e-bogsudgave, 2014
Udgivelse:
November 2012
Illustreret
Best.nr.:
3525
|
Hvad er grimt sprog? Og er børns brug af ord som 'fuck' altid krænkende? Bogen går i dybden med elevers sprogbrug og tilbyder alternativer til sanktioner og forbud mod bestemte ord.
Med udgangspunkt i analyseredskabet 'Sprogsneglen' undersøges det såkaldte grimme sprog. Forfatteren viser både, hvordan lærere og pædagoger kan håndtere elever, der taler grimt, og hvordan eleverne kan fortolke hinandens intentioner med sproget.
Bogen indeholder en bred vifte af konkrete redskaber, som giver et alternativt bud på, hvordan man kan arbejde med sproget i skolens mellemtrin og udskoling. Med emner som sms-sprog og Facebook lægges der endvidere op til et samarbejde mellem elev, lærer og vejleder med et mål om øget trivsel og et inkluderende læringsmiljø.
Bogen er både en øjenåbner og et konkret redskab til pædagoger, folkeskolelærere og AKT-vejledere, der arbejder med elevernes sprogbrug i skolens mellemtrin og udskoling.
Forfatterens øvelser og vejledninger til, hvordan man arbejder med unge og deres hårde sprog, kan gratis downloades nedenfor.
Forfatterinfo: |
Heidi Honig Spring er lærer, uddannet i systemisk ledelse og konsultation og har desuden en master i specialpædagogik. Hun har arbejdet som AKT- og inklusionskonsulent, og som faglig og didaktisk leder på forvaltnings- og skoleniveau. Heidi arbejder i dag i Videreuddannelse på Københavns Professionshøjskole. Hun er forfatter til flere bøger.
|
Anmeldercitater: |
»Som AKT-konsulent kan jeg varmt anbefale bogen ’Grimt sprog’, både til AKT-vejledere, lærere, pædagoger og SSP-medarbejdere [...].Det er en lettilgængelig håndbog, der gennem sit teoretiske afsæt i den systemiske tankegang sætter sproget ind i den kontekst, som sproget udfolder sig i, og via sine meget konkrete øvelser giver eleverne mulighed for at reflektere over sproget [...]«. Signe Gramstrup Hansen, AKT-konsulent og forfatter
|
»’Grimt sprog?’ er en gave til den klasselærer eller klasseteam, som vil gøre noget ved sproget i klassen. Bogen indeholder et hav af aktiviteter, så eleverne medinddrages. Her er ’grydeklare’ aktiviteter, så det bare er at gå i gang. […] Bogen bør absolut findes på skolens lærerbibliotek«. Karaktereren 10 i AKT-bladet
|
»Bogens ærinde er forfriskende nok ikke at diskutere, hvad der er grimt sprog eller ej. I stedet gives læreren, pædagogen, AKT-læreren (adfærd, kontakt, trivsel) og andre med gang i folkeskolen mulighed for at anskue og arbejde med sproget på en nuanceret, grundig og spændende måde i samarbejde med eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen. [...] Bogen kan varmt anbefales til trivselsarbejde på mellemtrinnet og i udskolingen«. Folkeskolen
|
Andre titler af samme forfatter: |
|
|
|
|
|
|