Vi har modtaget din vurdering. Tak for at du tog dig tid til at vurdere varen.
Din kommentar kommer på når den er godkendt. Vi vil behandle den hurtigst muligt.
Heinz Hilbrecht
Meditation og hjernen
Gammel visdom og moderne videnskab
Pris 249,00 kr.
Klik på billedet for at se et større billede
|
Antal sider:
187
ISBN:
9788771181074
Udgave, år:
1, 2013
Oplag, år:
1, 2013
Udgivelse:
August 2013
Indbinding:
Hæftet m. flapper
Best.nr.:
2857
|
Meditation foregår i hjernen, og derfor må den mediterende lære hjernen bedre at kende. Bogen gennemgår, hvordan de næsten oversanselige processer, man oplever i meditation, kan forklares videnskabeligt.
Bogen bygger bro fra de gamle meditationstraditioner til den moderne hjerneforskning og giver bl.a. svar på følgende spørgsmål:
- Hvordan kan meditation bevidstgøre ubevidste hjernefunktioner?
- Hvad foregår der i vores hjerne, når qi og kundalini gennemstrømmer os?
- Hvorfor får opmærksomhedsmeditation os til at blive empatiske mennesker?
- Hvad er baggrunden for tankelæsning, sjælevandring og nærdødsoplevelser hos mediterende?
Meditation er vejen til en bevidst omorganisering af hjernen. For mennesket er fuldstændig frit i forhold til at udvikle bevidstheden og træne tankebaner og nervetråde. Det er for eksempel påvist, at meditation har en afstressende effekt, kan virke angstdæmpende og hjælpe den personlige udvikling på vej. Mange af disse fænomener kan påvises af moderne neurovidenskabelige metoder, hvilket kan give os bedre forståelse af, hvad der er på spil.
Alligevel forbinder mange meditation med noget spirituelt og religiøst, der er uforeneligt med moderne videnskab. Men det er helt forkert. Meditationens spirituelle verden bliver ikke mindre af den moderne hjerneforskning eller mere ’materialistisk’. Tværtimod, bliver den større!
Forfatterinfo: |
Heinz Hilbrecht har mediteret i mere end 35 år. Han er ph.d. i geologi og palæontologi fra Freie Universität i Berlin, har tidligere arbejdet som forsker og er i dag freelancejournalist.
|
Anmeldercitater: |
»Bogen er skrevet i et dejligt klart sprog, som kan forstås af enhver. Forfatterens tilgang til emnet er videnskabelig og samtidig bygget på egne erfaringer, hvilket jeg synes gør bogen levende og vedkommende. Hans råd til andre er yderst fornuftige efter min mening, og jeg har selv 20 års erfaring med meditation. Jeg synes, bogen er meget motiverende [...] Dejlig bog«. Thara Charlotte Fogh, psykomotorisk terapeut og aktivt mediterende
|
»Endelig en bog, der samler trådene og kommer godt omkring det, der er værd at vide om meditation og hjernen. Jeg kan helt sikkert bruge bogen både privat og i mit daglige arbejde, hvor jeg bl.a. underviser i meditation. [...] Det er en fremragende bog, som jeg bestemt vil anbefale andre med interesse for emnet, at fordybe sig i. Den er meget omfattende, så den kan med fordel bides lidt over eller læses flere gange«. Bettina Østerby, psykomotorisk terapeut og eksistentiel kropsterapeut
|
»Bogen gennemgår detaljeret hvad der sker i hjernen og selv uden at have en daglig meditationspraksis er det svært ikke at føle sig inspireret. Jeg føler mig godt tilpas ved at læse om meditation fra en jordnær, og ikke-religiøs, vinkel. Forfatteren formår at forklare hjernens funktion forståeligt, hvilket han skal komplimenteres for. Hvis man leder efter en meditations-manual er dette ikke bogen, men hvis man interesserer sig for baggrunden for meditation, er denne bog et virkeligt godt bud«. Ditte-Marie Post, psykomotorisk terapeut
|
Andre kunder har også købt disse titler: |
|
|