Israel 1948-2025
Israel 1948-2025 fortæller om landets historie lige fra de første tanker om at etablere en jødisk stat fra slutningen af 1800-tallet over oprettelsen af Israel i 1948 til vinteren 2025, hvor endnu en voldsom krig mellem Israel og Palæstina finder sted.
Siden de første tanker om en jødisk stat spirede i slutningen af 1800-tallet, har ideen været kontroversiel. Og da det udmøntede sig i oprettelsen af staten Israel i 1948, blev det indledningen til en af den moderne verdens længstvarende konflikter: Israel/Palæstinakonflikten.
Bogen her gennemgår landets historie fra Theodor Herzls oprettelse af Verdenszionistforbundet i 1897 og det britiske Palæstinamandat i mellemkrigstiden over Israels oprettelse til tidligt forår 2025. Hertil kommer temakapitler om Israels forhold til Palæstina og til USA samt temabokse om væsentlige politikere i landets historie, værnepligt, uddannelsessystemet, kibbutzer og meget mere.
Israels historie handler især om forholdet til de arabiske naboer og de mange krige. Men det er også en fortælling om et ungt land, der forsøger at skabe en nationalstat for det jødiske folk; et folk, der på trods af fælles religion har baggrund i mange forskellige kulturer og traditioner, hvilket også har skabt – og stadig skaber – kontroverser internt i landet.
Bogen er skrevet til historieundervisningen på stx og hf. Den er oplagt til flerfagligt brug med f.eks. samfundsfag og religion.
Ingen anmeldelser
Antal sider: 118
ISBN: 9788776231545
Udgave, år: 2, 2025
Oplag, år: 1, 2025
Udgivelse: 19-06-2025
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 21687