Den skrøbelige fred
Det internationale samfund og retsstaten fra 1900 til i dagHvordan undgår vi krig? Det er det underliggende spørgsmål i denne undervisningsbog til historie og samfundsfag på ungdomsuddannelserne.
Luppen i denne bog er unikt sat på de internationale fredsbestræbelser, retsstaten og dem, der har arbejdet for fredssagen i stedet for – som så ofte – på krigene, konflikterne og deres udvikling.
Forfatteren tager afsæt i Røde Kors’ fødsel og bevæger sig over Folkeforbundet, de to verdenskrige, FN, afkoloniseringen, den kolde krig og frem til nutidens nationale og internationale terror.
Bogen definerer klart og forståeligt de vigtigste begreber og præsenterer de internationale domstole, internationale og overnationale organisationer samt de vigtigste traktater med betydning for fredssagen og retsstaten.
Den er særdeles velegnet til samfundsfags- og historieundervisningen, og den er oplagt til tværfagligt samarbejde (AT-forløb) og opgaveskrivning (især dansk-historie-opgaven og studieretningsprojektet).
Bogen er også en del af serien his2rie og er ledsaget af relevante historiske kort, temabokse om modtagere af Nobels Fredspris og en lang række illustrationer. På www.his2rie.dk findes et stort udvalg af kildetekster, som dokumenterer og nuancerer bogens tekst.
»En af bogens mange styrker er forfatterens klare definitioner af begreber [...]. Kort sagt: begreber og definitioner som man hører om til daglig i medierne bliver afklaret og sat ind i en konkret historisk sammenhæng«.
Kim Frandsen, gymnasielærer, underviser i historie og idræt
»[…] glimrende, velstruktureret og pædagogisk. […] Hele fremstillingen er baseret på forfatterens store viden og er yderst saglig og afbalanceret […] Fremstillingen lægger endvidere stor vægt på det pædagogiske, navnlig et korrekt og velformuleret dansk uden anvendelse af overflødige fremmedord«.
Global – FN-forbundets nyhedsbrev
»’Den skrøbelige fred’ er en lærebog tænkt til gymnasiet, men den er også god at få forstand af for os, der har sagt farvel til skolen, men ikke til at få mere viden. […] ’Den skrøbelige fred’ er en bred, levende journalistisk fortælling om den internationale politik i det 20. århundrede. Alle kan være med, og de få – der er virkelig ikke mange af dem - fremmedord oversættes i ordliste«.
Lis Garvel på U-landsnyt.dk
»Den kan på det varmeste anbefales. […] Det er en interessant og spændende bog […]«.
MenneskeRet & Vrang, nr. 3, oktober 2013
Antal sider: 129
ISBN: 9788771180206
Udgave, år: 1, 2012
Oplag, år: 1, 2012
Udgivelse: 17-12-2012
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 7394