FRYDENLUND.DK / TEMASIDER OG DIVERSE / INTERVIEW MED SØHELTEN PEDER WESSEL TORDENSKIOLD



NYHEDSBREV
Din e-mail

Tilmeld mig følgende nyhedsbreve:






Frameld nyhedsbreve

EU’s Persondataforordning:
I henhold til EU’s persondataforordning accepterer jeg hermed ved tilmelding til nyhedsbreve fra Frydenlund A/S, at Frydenlund A/S gennem udbyderen Ubivox Danmark ApS må sende mig nyhedsbreve på min e-mailadresse, indtil jeg selv framelder mig ordningen. Herefter bliver min e-mailadresse slettet. Jeg har mulighed for at klage til Datatilsynet. Dataansvarlig: Vibe Skytte.

AKTUELT TEMA
Aktuel tema billede

Søhelten Tordenskiold vender sig i graven over ny bog

På Tur I Tordenskiolds København _300ppi _rgb Vi har spurgt Peder Wessel Tordenskiold, danmarkshistoriens vel nok største søhelt, hvad han synes om den nye bog, På tur i Tordenskiolds København, der udkommer den 3. april i anledning af, at 2020 er 300-året for søheltens død. »Det er på tide, at der kommer en ny bog om mig,« udtaler han. Ifølge søhelten er der generelt kommet alt for få bøger om hans person og gerninger. Han er dog ikke fuldkommen glad for den nye udgivelse.

Vi er i Holmens Kirke i København, Flådens kirke. Tordenskiold har for vores skyld forladt sin sorte marmorsarkofag og tager imod os med et formfuldendt buk. Vi sætter os til rette på en af de mange bænke i det store kirkerum og begynder med lidt høflighedsudvekslinger om dette og hint. Herefter sørger vi for, at viceadmiralen bliver ajourført med den politiske udvikling og hhv. Danmarks og Sveriges rolle i verdenspolitikken de seneste 300 år.

Søhelten er på ingen måde tilfreds med at høre, at Norge og Danmark ikke længere er et forenet kongerige, men han mildnes dog noget, da vi kan tilføje, at Norge i dag er en selvstændig og meget rig nation med egen konge. Vi spørger til, hvad han mener om den nye bog, På tur i Tordenskiolds København, som han fik et eksemplar af tidligere på ugen.

»Jeg er vældig glad for, at der igen sættes fokus på mig og mine vovelige og uovertrufne bedrifter under Store Nordiske Krig. Jeg ville dog ønske, at jeg havde fået indholdet til gennemlæsning, inden bogens udgivelse, for det er ikke alle bogens informationer, jeg er lige enig i«, fortæller han.

Kan De uddybe Deres kritik?

»Jeg mener f.eks., at kapitlet om mine mange kvindelige erobringer er stærkt mangelfuldt. Jeg kunne have fundet de første 20 fruentimmere, som dette kapitel kunne have handlet om. I stedet har forfatter Morten Lander Andersen – han er vist ikke adelig med det efternavn, er han? – valgt at skrive om Mette, Anna og Ingeborg. Nogle dejlige kvindfolk, alle tre, det må jeg medgive. Men jeg vil mene, at oplysningerne om, at jeg skulle være fader til Mettes datter Johanne Marie, er tæt på det injurierende. Faktisk overvejer jeg, om jeg skulle udfordre hr. Lander Andersen til duel for den slags smædeskriverier.«

Viceadmiral Tordenskiold er generelt ikke velvilligt indstillet over for bogens forfatter:

»Det undrer mig rent ud sagt, at I har valgt denne Andersen til at skrive en bog om mig. Flere steder udfordrer han sandheden, som jeg kender den. Havde I henvendt jer direkte til mig, kunne jeg have anbefalet den unge stud.theol. Hans Trochmann. En velformuleret ung mand, som for få skilling gerne skriver en vise eller to, og sikkert også en hel bog, uden at sætte spørgsmålstegn ved det indhold, man beder ham skrive.«

Nu er Morten Lander Andersen jo uddannet faghistoriker. Han har forholdt sig til de samtidige kilder om Dem, viceadmiral Tordenskiold, samt de beskrivelser og biografier, eftertiden har skabt. Vi mener, at Andersen giver et meget nuanceret portræt af Dem – med både gode og dårlige sider. Ingen er jo perfekt …

»Sludder og vrøvl. Spørg min gode ven, Ulrik Christian Gyldenløve – han er for øvrigt majestætens egen, kødelige halvbror. Admiral Gyldenløve har intet at udsætte på mig overhovedet, ja, han anbefalede ligefrem vores majestæt, at jeg burde få en adelstitel. Fuldt fortjent for mine storslåede bedrifter med at slå svensken.«

Ja, der havde De jo også selv en finger med i spillet. Rygtet siger, at De selv bad Hans Majestæt Frederik 4. om en adelstitel. Er det korrekt?

»Man beder ikke majestæten om noget! Udover admiral Gyldenløves opbakning var der også en stor folkelig bevægelse bag mig. Folket mente simpelthen, at jeg burde adles. Jeg har måske så selv ladet et ord falde til majestæten herom. En populær vise i tiden – der handlede om mig, selvfølgelig – siger jo ligefrem, at jeg ’fortjener et større Ære-Navn’. Tydeligere kan folkets mening vist ikke komme frem.«

Henviser De til den vise, som De selv har betalt Hans Trochmann for at skrive om Dem?

»Sludder og vrøvl. Jeg har ikke betalt noget til nogen. Hvis jeg skal høre på den type bagvaskelse, så slutter interviewet her.«

Godt ord igen. Lad os skifte emne. Der går mange rygter om, at De har haft både bjørne, ræve og aber som kæledyr – endog installeret i Deres lejlighed på Christianshavn. Kan det have sin rigtighed?

»Selvfølgelig. Jeg elsker dyr. Intet bringer mig mere glæde. Dertil har mit menageri også afledt en vis anseelse i befolkningen, hvilket sig kun hør og bør for en mand af min stilling.«

Dejligt som De holder af dyr. Men der går også rygter om, at dyrene nok var lidt bange for Dem. Historien om bjørnen, f.eks. … Har De virkelig skudt til måls efter æbler på dens hoved?

»Bange for mig? Selvfølgelig var de bange for mig! Dyr skal tugtes – de skal kende deres plads. Fuldstændig ligesom tyende og mandskabet ombord på mine skibe.«

Ja, nu De nævner det: Der var jo nogle klager over deres ledelsesstil under Store Nordiske Krig. Hvordan har De det med, at Deres mandskab mener, at De er »desperat«?

»Desperat mig her, og desperat mig der. Jeg har været så uheldig at være blevet udstyret med den ene uduelige samling matroser efter den anden. Klynkehoveder og krystere alle til hobe. Hvem de har tjent under tidligere, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men de manglede en hård og fast hånd, det var der ingen tvivl om. Jeg burde nok have vidst, at de ville rende til Søadmiralitetet, så snart vi kom i land, men jeg vinder ikke mine sejre ved at være blødsøden og en bangebuks. Det ved mit mandskab også udmærket – under min ledelse går vi til angreb, og jeg forventer, at alle yder deres ypperste.«

Lad os vende tilbage til historien om bjørnen. Har det sin rigtighed, at De skød til måls efter den?

»Jeg ønsker ikke at tale mere om den bjørn. Jeg holdt meget af den. Og det endeligt, den stakkels bjørn fik, ja, det ønsker jeg ikke at mindes. En gruelig skæbne for det stolte dyr, og en stor bet for mig og min ære kan jeg vel godt sige nu, så mange århundreder efter.«

For at forstå historien om bjørnen, må man nok ty til Morten Lander Andersens bog På tur i Tordenskiolds København. Vi takker søhelten for interviewet og lader ham atter falde til ro i sin sarkofag i Holmens Kirke.

Du skal logge ind før du kan tilmelde dig bogklubben.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

Du skal logge ind før du kan gennemføre købet.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

Du skal logge ind før du kan afgive en vurdering for varen.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

vis bogforside
Cookies politik