FRYDENLUND.DK / TEMASIDER OG DIVERSE / DEN NØDVENDIGE OPDRAGELSE



NYHEDSBREV
Din e-mail

Tilmeld mig følgende nyhedsbreve:






Frameld nyhedsbreve

EU’s Persondataforordning:
I henhold til EU’s persondataforordning accepterer jeg hermed ved tilmelding til nyhedsbreve fra Frydenlund A/S, at Frydenlund A/S gennem udbyderen Ubivox Danmark ApS må sende mig nyhedsbreve på min e-mailadresse, indtil jeg selv framelder mig ordningen. Herefter bliver min e-mailadresse slettet. Jeg har mulighed for at klage til Datatilsynet. Dataansvarlig: Vibe Skytte.

 

 

 

 

Den Nødvendige Opdragelse

Den nødvendige opdragelse
– er opdragelse nødvendig?

191 sider, 249 kr.

Køb bogen her.
 

John Aasted Halse _sort -hvid

John Aasted Halse
Børnepsykolog og tidl. formand for Børns Vilkår

Foto: Kennet Havgaard 

Hvad er opdragelse?
Og hvordan gør man?

4 spørgsmål til John Aasted Halse

(uddrag fra bogen Den nødvendige opdragelse)


Men skal vi ikke bare lade børnene være, mens de er små? Er de ikke for små til, at vi opdrager på dem?

Sådan hører jeg mange forældre spørge. Og noget er der da om, at man ikke skal opdrage helt små børn til at rydde op og have pligter. Men samtidig er det, som ovenfor beskrevet, helt uden for enhver diskussion, at en del, og måske endda hovedparten af opdragelsen, sker, uden at vi voksne er klar over, at vi opdrager. Men bevidst eller ubevidst: I neurologisk forstand lægges der allerede i de tidligste opvækstår såkaldte spor i børns hjerner. Spor, der rækker fremad og bliver styrende for store dele af børns sociale adfærd og deres opfattelse af, hvad der for eksempel er rigtigt og forkert. Men sporene lægges også af de vaner og normer, vi har, og som vi handler efter næsten per automatik, fordi sådan gør vi. Her er det helt ubevidst. Og som vi har set ovenfor, sker den ubevidste påvirkning stort set lige fra barnets fødsel.


Efterhånden ser og erfarer barnet, hvordan vi gør her og tager bestik af, hvordan det selv skal handle i forskellige situationer. Det er også derfor, at vi som voksne skal være bevidste om, hvad vi gør i forhold til barnet. For netop vores handlinger sætter de ovenfor nævnte neurologiske spor i barnets erindring. Barnets formning og dannelse er i gang.


Hvornår stopper behovet for opdragelse? Er børnene ikke flyvefærdige og kan orientere sig, når de er tretten-fjorten år?

Forældrenes opdragelse hører i princippet først op, når børnene som unge mennesker flytter hjemmefra. Også selv om de inden da er blevet personligt myndige. For i hjemmet skal fællesskabet fungere, og det kan det kun, når alle både kender og efterlever spilleregler, som man har fundet frem til i dialog med sine nu næsten voksne børn.

At tro, at børn kan orientere sig i vores noget uoverskuelige verden, når de er tretten-fjorten år, og derfor som forældre overlader alle beslutninger til børnene selv, er intet mindre end chancerytteri.

Også store børn har brug for forældre og andre vigtige voksne, for eksempel lærere, der ind imellem tager ansvar for dem, og som under alle omstændigheder er parate til at vejlede dem og være den væg, de kan spille bolden op af.


Men er vi ikke nødt til at have fælles holdninger og træffe fælles beslutninger for vores børn? Bliver børnene ikke helt forvirrede, hvis den ene af os mener ét og den anden noget andet?

Sådan har mange forældre spurgte mig gennem tiden, men jeg tror, at det er en fejl at mene, at vi forældre altid skal være enige om opdragelsen af vores børn. Til gengæld er det vigtigt, at den enkelte forælder er tydelig i sine krav og grænser. Og selvfølgelig skal vi passe på, at børnene ikke spiller os ud mod hinanden. Det undgår man, når man afstemmer sine forventninger og spilleregler i forhold til børnene. Det er vigtigt at få indkredset nogle af opdragelsens knudepunkter: Hvad skal vi altid gribe ind over for? Hvilke krav skal vi altid fastholde? Hvad skal vi til enhver tid påtale? I hvilke sammenhænge er det relevant at lade børnene prøve sig frem? […]

Det er en vigtig erkendelse for børn, at voksne har forskellige krav, regler og grænser, da de i såvel dagtilbud som skole må kunne navigere blandt mange forskellige voksne, der ikke altid er enige om børneopdragelse.


Min søn på syv år plager tit om at slippe for at komme i bad. Skal jeg sige »Nej, du skal«, eller skal han have lov til at slippe en gang imellem?

Nogle gange er det svært at være kategorisk, for det kan jo være, man en dag selv springer badet over. Og det kan jo være fint at have en sikkerhedsventil, og en aften kunne sige: »Nej, nu har vi gæster, så det gider vi ikke, vi venter til i morgen«. Men det er dig, der skal beslutte det og se, om det nu er hygiejnisk o.k. For det er jo ikke altid børn lige får tørret sig ordentligt efter et toiletbesøg. Og de kan ikke selv overskue, hvornår det er nødvendigt med et bad.

Det allervigtigste i konflikter, om hvem der skal bestemme, er, at forældrene hele tiden har for øje, om denne konflikt er værd at tage? Og mit bud er, at det vil den i dette tilfælde være nogle gange, men andre gange ikke. Og har man taget konflikten og fastholdt sit krav, antagelig under vrede og gråd, skal man bagefter samle op og trøste ved for eksempel at sige: »Jeg ved godt, du ikke kan lide at komme i bad, men det er du nødt til nogle gange«. Det afgørende er, at situationen lander godt, så drengen kan komme roligt og trygt i seng.

Du skal logge ind før du kan tilmelde dig bogklubben.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

Du skal logge ind før du kan gennemføre købet.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

Du skal logge ind før du kan afgive en vurdering for varen.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

vis bogforside
Cookies politik