Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori
Antologien ser på idræt i et historisk og et samfundsvidenskabeligt perspektiv, og forfatterne beskriver den samfundsvidenskabelige udvikling og metode.
Bogen henvender sig specielt til de gymnasiale uddannelser i faget idræt, og den kan med fordel bruges til tværfaglig undervisning.
Indledningsvis redegør Hans Bonde for idrættens historiske baggrund, lige fra Olympia til Ollerup. Bl.a. om olympisk idræt blandt frie mænd, romersk tilskuersport, den kristne krop mellem askese og ekstase, kraftsport i vikingetid og middelalder, moderne tidssport, bøndernes holdningsgymnastik og sportens totalisering som show.
Laila Ottesen beskriver den samfundsvidenskabelige udvikling og metode, bl.a. om befolkningens idrætsdeltagelse, idræts- og kulturpolitik og idrætsforeninger og det frivillige arbejde.
Gertrud Pfister skriver om integration, sundhed og idræt – med fokus på piger og kvinder af anden etnisk oprindelse og deres integration i idrætten.
Birger Peitersen redegør for den moderne fankultur i fodbold, og afslutningsvis skriver Steen Ankerdal om sportsjournalisten - den daglige fredsforstyrrer.
»… interessant og levende fortalt og vil uden tvivl [...] lede til mange interessante diskussioner. […] indeholder en alsidig, god og anderledes dækning af et centralt aspekt inden for idrætsfeltet. […] velskrevet og [...] udgør et godt grundlag for en spændende idrætsundervisning [...]. Med udgangspunkt i målet om at tilføre idrætsfaget at mere teoretisk aspekt, kan jeg varmt anbefale denne humanistiske og videnskabelige idrætslærerbog. Det ville være oplagt også at benytte lærerbogen i forbindelse med AT-forløb ...«.
GISP
»Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog og der er mange illustrationer [...] ud over undervisningsbrugen vil den også sagtens kunne læses og bruges af folk, der interesserer sig for sport og sundhed både på det praktiske og det teoretiske plan«.
Bibliotekernes lektørudtalelse
Antal sider: 175
ISBN: 9788778874795
Udgave, år: 1, 2007
Oplag, år: 1, 2007
Udgivelse: 01-06-2007
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 9242