At tælle til lilla
Om løgn, ensomhed og absolut gehør★★★★★ – Søndag
»Louise Juhl Dalsgaards vidunderlige ordmylder« – Svend Brinkmann
Hvad stiller man op med den kærlighed, der bliver tilovers, når man må opgive håbet om at få et barn? Kan man holde så meget kæft, at tavsheden bliver et sprog? Og passer det virkelig, at den enes død er en andens brød?
»Man siger, at tiden læger alle sår. Vi ved alle sammen, at det er noget pis. Tiden læger ikke en skid. Men den går, og såret og sorgen får følgeskab af noget andet. En tidlig erantis, to egern på terrassen. Og en dag går man en tur, helt af sig selv, uden at nogen fortæller én hvordan. Det er ikke, fordi smerten er blevet mindre, tiden har bare lært én at gå og sørge samtidigt.«
At tælle til lilla – om løgn, ensomhed og absolut gehør er en samling personlige erindringsglimt og refleksioner over ensomhed. Den ensomhed, der kommer af at mangle sprog. Af at længes efter et barn og af at miste sig selv og sine drømme af syne.
Louise Juhl Dalsgaard skriver om mursejlere og bænkebidere, tegnsprog og modsprog – og om at lyve for at leve. Hun skriver med både håb og humor og ikke mindst en stor kærlighed til alt levende: mennesker, dyr og mosser.
»Louise Juhl Dalsgaards vidunderlige ordmylder«
Svend Brinkmann, 21. august 2025
»[Louise Juhl Dalsgaard] forstår at finde de ord, der taler lige til mit hjerte, og jeg har derfor indtaget et essay om dagen.«
Beas boghylde, 11. august 2025
»[…] At tælle til lilla – en smuk og ødselt selvudleverende samling tekster om ensomhed og anderledeshed, barnløshed, sygdom, sorg og død. Men også om de små lys i verden og kærligheden. Om en livslang søgen efter et sprog eller en tavshed, der kan tale om det, der mangler ord.
Og ligesom den dag i mit køkken viser Louise en særlig evne til at få øje på mennesker, fiktive som virkelige, og se ind i deres dybeste smerte og længsel.«
Anne Skov Thomsen, 13. august 2025
»Det er en bog, der er svær at sætte ord på, men læseoplevelsen føles helt unik – og stærk, selvom jeg er rundt på gulvet over den. Den kalder på at blive læst igen – og igen. Og sproget … fortjener et helt kapitel for sig. Som nektar for en kolibri. Forfatteren kan i den grad noget med at sætte ord sammen. Her giver betegnelsen ordsmed virkelig mening.«
Bøgerne i mit liv, 14. august 2025
5 stjerner - ★★★★★
»At tælle til lilla er både blidt som et lam og fandenivoldsk. Essayene er både hverdagsagtigt og filosofisk, afklarende og undrende, smertelige og befriende.«
Litteraturnica, 14. august 2025
»Louise Juhl Dalsgaard kan måske rent faktisk tælle til lilla. Det ville i hvert fald ikke undre mig, hvis hun kunne, for hendes sanseapparat er mere sofistikeret end som så. Selv taler hun om absolut gehør i følelsesmæssig forstand, som en asymmetri i hjertet, og det giver god mening. Hendes indlevelsesevne, medfølelse med alt levende og identifikation med de skæveste eksistenser rammer mig både i hjertet og i hjernen, fordi hendes sprog er så overrumplende smukt og paradoksalt.«
Elisabeth Møller Jensen, mag.art., kønsforsker, forfatter og tidl. direktør for KVINFO
»Louise Juhl Dalsgaard skriver om tunge emner, og man bliver berørt, når man læser. Tanker sættes i gang, og man kan ikke undgå også at reflektere over eget liv og eget ståsted. Samtidig er At tælle til lilla også en varm udgivelse fyldt med kærlighed. Kærlighed til mennesker, men også til sproget, litteraturen og naturen, og særligt legen med sproget fylder i teksterne, som er fyldt med smukke sætninger, men også et helt præcist sprog, og at læse hendes tekster er lidt som at cykle i medvind eller at lade sig flyde i havet på en varm sommerdag. […] Jeg kan kun sige: Læs, læs, læs! At tælle til lilla er en helt særlig udgivelse.«
Bog.dag.bog, 15. august 2025
»Sproget er sanseligt, klart, både tragedie og komedie, sætningerne korte. Teksten er krydret med anekdoter og referencer til andre liv og andre bøger.«
Birte Strandby, Bogvægten, 16. august 2025
»Jeg læste At tælle til lilla i to mundfulde. Læste flere sætninger og passager igen og igen. Jeg er bevæget og rørt over, hvad [Louise Juhl Dalsgaard] kan med sprog og ord. […] At tælle til lilla er grunden til, at jeg læser. Jeg er stadig, efter en nats søvn, helt rundt på gulvet efter at have læst denne vanvittigt smukke samling af kloge og ordduftende essays.«
Litteraturderdur, 17. august 2025
6 stjerner - ★★★★★★
»Det er en utrolig velskrevet bog i så smukt et sprog med finurlige ordspil. Den er skrevet meget i stream of consciousness, hvilket jeg elsker. Det gør den levende og indfanger læseren. […] Som altid stråler forfatterens kærlighed for sprog igennem siderne, og det er så interessant at læse. Det er tekster, der kan føles og mærkes«
Enbogreol, 17. august 2025
»Jeg er lige startet på bogen, og jeg ved ikke, hvordan det er muligt for forfatteren at være så dygtig med det danske sprog. Det er som bløde boller med smør, solnedgange, lyden af blæst over markerne, og jeg kunne blive ved. De sanseoplevelser, som gør os trygge og vemodige samtidig så mættet af minder. Jeg vil allerede efter kun at have læst ti sider anbefale bogen til læsere af Joan Didion, Inger Christensen og Patti Smith.«
KFM Boghandleren, 16. august 2025
»At tælle til lilla er noget af det mest velreflekterede, underfundige, tankevækkende og ærlige, jeg har læst. Den er skrevet med et absolut gehør for det spidsfindige og med et ualmindeligt skarpt blik for de betydningsfulde sprækker i live.«
Sunshine_bookie, 14. august 2025
»Det er de fineste erindringsglimt i korte og ikke mindst velskrevne tekster. Jeg er blevet rørt og berørt i min læsning, teksterne er gået i hjertet på mig på smukkeste vis […] Det er en bog, der stadig efter jeg læste den færdig i sidste uge sidder i tankerne og det tror jeg den kommer til at gøre længe.«
Knirkes.boeger, 24. august 2025
6 stjerner - ★★★★★★
»Det er svære tekster at gengive, så du må selv i gang. Jeg har sjældent følt mig så tæt på andres tanker og det kan virke voldsomt, men jeg tror, man kan læse denne bog flere gange og hver gang finde nye relaterbare passager alt efter, hvor man lige nu befinder sig i livet.«
Anettes bookshelf, 26. august 2025
»Louise Juhl Dalsgaards At tælle til lilla er et mesterværk. Poesi uden at være højtflyvende – humor og sårbarhed side om side. Jeg kan spejle mig i så mange af Louises oplevelser, især det barske og alt det, der handler om mad og krop. En bog, der giver knugen i maven og våde øjne – og som bliver hos én længe efter sidste side 💜«
Jannice1986, 28. august 2025
Bbcs.bogunivers, 1. september 2025
4 stjerner - ★★★★
»Det hele fortalt med alvor og hjerte, men også med diskret humor og blik for livets absurde øjeblikke.«
Louise Kidde, Familie Journal + Søndag, 11. august 2025
»Jeg har nævnt det før: Juhl har en særlig evne til at indfange og stille skarpt på livets skrøbelighed, øjeblikket, erindringen, det pinlige, det forbudte, det sanselige, det morsomme, det glemte, det lyse og mørke.«
Bausagerbooks, 6. september 2025
»Det kan godt være, at England har Zadie Smith, at Irland har Emilie Pine, at USA havde Joan Didion. Men vi har Louise Juhl Dalsgaard, og hvor vi dog heldige med det. Jeg elsker den her samling, elsker.
Så ligetil og alligevel trækker den en fed kondensstribe af eftertanke efter sig.«
Trine Lundager, forfatter
»Man siger, at pennen er skarpere end sværdet […]. Men pennen kan også være blødere end sværdet. Den kan tegne livets omrids løsere, mere rummeligt, vildt og kærligt. Den kan skrive et rum frem, der skaber plads til de ensomme, de akavede, dem med munden fuld af spørgsmål og brombær i stedet for svar. Dem med vanvittigt store ører. Med stier plettede af digressioner og nysgerrighed. De seismografiske empater. Dem, der gør verden til et mere svampet sted. Et sted, hvor man tæller til lilla. Tak for det rum.«
Tina Frank, forfatter
»Dalsgaards tanker og følelser om sin egen eksistens, brydning mellem dødsdrift og livslyst, kærlighed til dyr, spiseforstyrrelser, skelsættende valg i livet, litteratur, psykisk skrøbelige venskaber, bænkebidere og meget andet er overvældende læsning. De universelle temaer, fornemmelsen for sproget, ordspil og den tørre humor inviterer uvilkårligt læseren til både eftertanke og til at læse bogen igen og igen.«
Bibliotekernes lektørudtalelse, 9. september 2025
»At tælle til lilla, Louises første essaysamling, er det sted i forfatterskabet, hvor alle kvaliteterne finder sammen og kommer til deres ret: den finurlige, Birgitte Krogsbøllske formuleringsevne, det eftertænksomt upolemisk debatterende, de små, letlæselige formeksperimenter i form af lister og ordspil, det personlige og poesien. Det er hovedværket.«
Hans Peter Madsen, 14. september 2025
»Hold nu op for en samling af personlige erindringsglimt vi her bliver præsenteret for, det er mesterligt skrevet og fortalt. Jeg er faktisk blæst bagover af, hvor vildt de rammer lige i hjertet.«
Livetidukkehuset, 14. september 2025
»[Louise Juhl Dalsgaards] fine essaybog om at være et meget sansende antennemenneske, der opfatter alt, også det, der foregår under jorden og oppe i himlen, om ensomhed, anoreksi og længslen efter at bliv mor. En smuk bog«
Kristina Stoltz, 15. september 2025
»Jeg tror, det er noget af det, der gør, at jeg er så vild med Louises bøger og hendes måde at skrive på; det føles som at snakke med/lytte til en god ven, der fortæller først en rammende anekdote, så en skarp observation og som så endelig knytter lidt tanker til det hele. I’m here for it, som de unge (måske) siger, og jeg glæder mig (stadig) til mere fra Louises hånd.«
Laesoglev, 24. september 2025
»Louise Juhl Dalsgaard lille essaysamling, eller skulle vi kalde det erindringsnedslag, At tælle til lilla fortjener mange, mange læsere. Bogen er rå, den er tankevækkende, skrap, lige til stregen, – ja den er bare virkelig god! Det er henved noget af det bedste, jeg har læst i år!«
Karen Møldrup Rasmussen, Bogblogger.dk, 27. september 2025
»Giv os noget mere, hvor en kvinde skriver om det ømmeste og mest personlige i livet, men på en måde, der rækker ud over det private og bliver alment og dybt vedkommende for os alle.«
Anna Skyggebjerg, 5. oktober 2025
»At tælle til lilla er æstetisk, udtryksfuld, humoristisk og tankevækkende. En leg med ord, tanker og håbløshed.«
Booksandfamily, 1. oktober 2025
»Nogle bøger føles ikke bare som noget, man læser, men som noget, man bliver mødt af.«
Gro_med_litteratur, 6. oktober, 2025
»Fine, stærke og sande ord der uvilkårligt lægger op til eftertanke og refleksion. Sådan er det også at læse At tælle til lilla, som med sine små, følelsesmættede essays insisterer på at man lige sætter tempoet ned, og hører efter og tager ind.«
Bbcs.bogunivers, 5. oktober 2025
4 stjerner - ★★★★
»Louise Juhl skriver om ensomhed og mørke på en måde, så det gyser i mig, men også så jeg føler mig en lille smule mindre ensom selv. I mørket er vi alene, og i mørket er vi sammen.«
Bare_et_kapitel_mere, 12. oktober 2025
»At tælle til lilla er en bog, der næsten modsætter sig at blive beskrevet. For Dalsgaard skriver så præcist, at ordene allerede føles sagte, før jeg selv når at formulere dem. Hvert essay vækker en følelse af noget genkendeligt og trygt – som et ansigt, man ikke har set i lang tid. Hun giver sprog til genkendelige fænomener og følelser, hvor sproget endnu er frakoblet. I den kombination står en fuldkommen læseoplevelse tilbage – den der euforiske førstegangslæsning, man længes efter at opleve igen.«
Marie Liv Villumsen, Littuna.nu, 14. august 2025
»5 store hjerter herfra.«
Frejasparadoks, 14. oktober 2025
5 stjerner - ★★★★★
»At tælle til lilla er ikke en læsning for dem, der søger plot og klare konklusioner; men for dem der ønsker litteratur, som rører, som inviterer til stilhed, eftertanke og til at mærke.«
Bogfix_, 14. oktober 2025
»Jeg bliver imponeret over mennesker der kommer igennem store livskriser i deres liv, når de så også kan fortælle om dem på en både begavet og velformuleret måde […]«
Bogtosse, 29. oktober 2025
»Bogen er en blanding af reflekterende tidligere selvhad, skyldfølelse og stor selvforståelse, og bevæger sig fragmenteret men alligevel sært og skarpt katalogiseret rundt i naturen, kulturen og i selvet.«
Jette Holmgaard Greibe, 27. oktober 2025
»[Louise Juhl Dalsgaard] er ualmindeligt god med ord og hendes både finurlige og alvorlige beskrivelser, er så fint flettet sammen i et sprog, der bare vokser og vidder hjertet ud.«
Kulturriget Patientbibliotek, 4. november 2025
»At tælle til lilla en bog, der føles velovervejet og velskrevet. Louise Juhl Dalsgaard er en interessant forfatter, og man får lyst til at læse mere fra hendes hånd. […] Bogen er værd at læse, hvis man er til litteratur, der udforsker følelser og eksistentielle spørgsmål uden store effekter, men med ægte nærvær.«
Newyorkcitygirl, Bogrummet.dk, 24. november 2025
3 stjerner - ★★★
»Læs bogen, hvis du er menneske. 💜«
Anetteslitteratursalon, 1. december 2025
»Wauw, hvor er Juhl bare en ordtæmmer, -opfinder, -befrier, -betvinger og -kunstner, og jeg slugte hvert et ord og har tænkt mig at gøre det igen og igen og igen«
Ordnanist, 4. januar 2026
»Jeg begyndte at læse essaysamlingen allerede på togturen hjem til Horsens, og jeg fløj igennem den første gang. Det er meget sjældent, jeg læser bøger to gange (der er alt for mange, der skal læses første gang!), men her havde jeg en følelse af, at der var mere, jeg skulle have med […] Og så er der det ekvilibristiske sprogtrylleri, hvor man som forfatter bare må misunde talentet. Læs den selv for at opleve, hvad jeg mener«
Writerswalk.dk, 5. januar 2026
»At tælle til lilla – smag lige på det! Hvordan tæller man til lilla? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at Louise Juhl Dalsgaard kan. […] Louise Juhl Dalsgaard har en sproglig fornemmelse, virtuositet og originalitet, som man ser få andre steder i det danske forfatterlandskab i øjeblikket. Læs den langsomt og i bidder, og nyd hendes sætninger og ord!«
Mai, Randers Bibliotek, 28. januar 2026
»Jeg ser […] essays som en mulighed for at opleve og se verden fra et nyt perspektiv – gennem en andens tanker og synsvinkel. At tælle til lilla er et virkelig godt eksempel på netop dette […] Skal du læse en essaysamling, så læs den her«
Bogankeret, 3. februar 2025
»[…] utrolig velskrevet og en bog der bl.a. udforsker følelser og sorg.«
Karina_agerholm, 7. februar 2026
»Ord og sætninger smyger sig om mig, når jeg læser teksterne. Sætter livet i perspektiv og indbyder til eftertanke. Det er en bog, jeg har læst, bladret i, genlæst - og det vil jeg nok blive ved med.«
Krogenibogen, 8. februar 2026
»Dalsgaard skriver med en ekstrem tænksomhed og sproglig præcision, som gør bogen til både en udsøgt fornøjelse og en læseoplevelse, der har godt af at blive doseret. […] En bog, du bliver klogere af, hvis du tillader dig selv at læse den langsomt.«
Ulla Hinge Thomsen, Ude og Hjemme + Søndag, 9. marts 2026 + Familie Journal, 15. marts 2026 + 31. marts 2026
5 stjerner - ★★★★★
»Denne lille lilla bog bliver den næste, jeg kommer til at forære væk. For første gang i mange år har jeg læst en bog to gange i løbet af ganske få uger.«
Jesper Bjerregaard, Læsekrogen
Antal sider: 192
ISBN: 9788776231231
Udgave, år: 1, 2025
Oplag, år: 4, 2026
Udgivelse: 14-08-2025
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 21460







