Franciska Clausen
Franciska Clausen – kvindelig avantgardekunstner i en mandsdomineret verden.
Franciska Clausen (1899-1986) færdedes blandt tidens store kunstnere i 1920’ernes Tyskland og Frankrig og havde betydelig succes i udlandet. Hun fuldførte avantgardens erklærede mål om at gå i opposition til samtidens toneangivende normer.
Denne bog skildrer Franciska Clausens kaotiske liv fra opvæksten i Aabenraas økonomiske elite over uddannelsesårene i 1910’erne i Tyskland og de vilde tyvere i først Berlin, siden Paris. I slutningen af 1931 vendte hun hjem til Danmark og måtte – til sin egen store overraskelse – kæmpe for at blive anerkendt på den danske kunstscene.
Hun blev underkendt og ignoreret, og den anerkendelse, som hun opnåede på den internationale kunstscene, modtog hun først med årtiers forsinkelse på den provinsielle danske, kronet med modtagelsen af Thorvaldsen Medaillen i 1977.
Serien 'Kunstens kvinder' formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Andre bøger i serien tæller: 'Elisabeth Jerichau Baumann' og 'Nicoline Tuxen'.
»Den velskrevne bog inddrager adskillige problemstillinger og diskussioner, hvorved læseren holdes fast i Franciskas omtumlede liv og kunst«
Nina Damsgaard, historie-online.dk, 11. marts 2026
»Alle disse forhold sætter Jens Tang Kristensen forbilledligt ord på i den aktuelle bog, hvori han skærer ind til benet i beskrivelsen af den for sin samtid grænseoverskridende og avantgardistiske kunstner Franciska Clausen.«
Lars Svanholm, Kulturinformation, 15. marts 2026
5 stjerner - ★★★★★
»Bogen beskriver i et tilgængeligt sprog Clausens liv i de politisk turbulente årtier fra 1900-tallets stat og frem. Læseren får indblik i, hvordan kunsten er flettet ind i tidens udvikling, fx med brug af tekniske elementer fra køkkenet eller industrien i de kubistiske motiver. De mange farveillustrationer understøtter formidlingen af de forskellige ismers karakteristika. Bogen kan med sin indbydende og overskuelige form fx anvendes i forbindelse med opgaveskrivning på ungdomsuddannelser«
Bibliotekernes lektørudtalelse, 23. marts 2026
»Det er et imponerende værk skrevet af Jens Tang Kristensen: læseren kommer til at lære Franciska Clausen godt at kende på bogens kun 135 sider, men ikke bare det, vi får også et tæt indblik i europæisk kunst i de plagede årtier omkring og efter 1. Verdenskrig, og sidst, men ikke mindst, ser vi dermed nu en fin sammenhæng mellem Franciskas kunst og alle de samtidige strømninger – eller ismer!«
Hanne Bærentzen, Radio Update, 23. marts 2026
»[…] en også fremragende bog […]«
Knud Meldgaard, OMNIBUS, 13. april 2026
5 stjerner - ★★★★★
»Der er noget provokerende ved denne bog. Ikke fordi den råber sit budskab, men fordi den insisterer på at være så metodisk. Den vil fremhæve en kunstner, som ifølge forfatteren hele tiden har været central, men som Danmark først lærte at se, da modernismen ikke længere var farlig.«
Ulrik Søberg, Kontrast, 23. april 2026
Antal sider: 135
ISBN: 9788776232573
Udgave, år: 1, 2026
Oplag, år: 1, 2026
Udgivelse: 05-03-2026
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 21794







