Økonomisk partnervold
– når penge bliver et psykologisk magtmiddelPartnervold kan også være økonomisk. Det handler om magt, hævn, styring, manipulation og kontrol. Men det danske samfund er ikke gearet til at hjælpe ofrene, som derfor ofte står magtesløse tilbage – gældsatte af deres partnere eller udsatte for identitetstyveri. Økonomisk partnervold giver den nødvendige hjælp og støtte til at overkomme og bekæmpe voldsformen.
Penge er magt. De giver frihed til at vælge, styrke til at stå på egne ben og muligheden for at forme en fremtid på egne præmisser. Men de kan også bruges som et kontrolredskab. Fra en vej til uafhængighed bliver de et usynligt fængsel. Økonomisk partnervold er en af de mest oversete former for vold, men den har ødelæggende konsekvenser. I et voldeligt parforhold er magtbalancen skæv – og økonomien bliver en spændetrøje, der forhindrer den voldsudsatte i at forlade forholdet.
I Økonomisk partnervold sættes der endelig det vigtige fokus på emnet, der ellers er underbelyst og tabubelagt. Sjældent ved ofrene, hvem de skal tage fat i for at få hjælp, for det er komplekst og kræver ofte indblik i økonomi, lovgivning, politik, formidling og psykologi. Selv professionelle kan have været ved at navigere i, hvordan de bedst kan hjælpe. Bogen her er den første om emnet og er dermed med til at udfylde et vigtigt tomrum. Vi er nemlig nødt til at anerkende, at denne form for vold eksisterer i vores samfund – og i vores hjem.
Forord af Charlotte Kappel
Anne-Mette Barfod er cand.polit., økonom og stifter af Powerkvinderne – herunder Psykiskvold.dk samt Pengevold.dk, der sætter fokus på økonomisk partnervold. Hun har siden 2015 arbejdet med at formidle viden om psykisk og økonomisk partnervold.»Virkelig god bog, der både i skrift, grafik og opbygning giver læselyst og meget ny viden. Bogen vil være en kæmpe hjælp for ofrene og sætter desuden et samfundsproblem til debat. Oplysningen om dette emne har været helt i bund – det råder bogen flot bod på.«
Bibliotekernes lektørudtalelse, 30. september 2025
Antal sider: 198
ISBN: 9788776230975
Udgave, år: 1, 2025
Oplag, år: 1, 2025
Udgivelse: 28-08-2025
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 21561







