Straffet (e-bog, epub)
Da Dorthe mødte Tayeb, ignorerede hun politiets advarsler om, at han var dårligt selskab, der kunne få hende i fængsel. For første gang i sit liv følte hun sig nemlig elsket, og hun udviklede et stærkt bånd til vaneforbryderen. Da Tayeb truede Dorthe til at opbevare 3,5 millioner kroner fra danmarkshistoriens største røveri i sin have, begyndte jorden at brænde under hende.
Dorthe blev indblandet i Danmarks største røveri – mod Dansk Værdihåndtering i Glostrup i 2008 – uden selv at ville det.
Straffet er historien om, hvordan hendes kæreste udnyttede
hendes kærlighed til at skaffe pengene af vejen.
Da Dorthe blev anholdt, fortalte hun politiet, hvor pengene var. Det fik de indblandede hærdede kriminelle til at opfatte hende som stikker. Hun blev idømt to års fængsel for groft hæleri og sad i samme fængsel som nogle af de mænd, der var tiltalt for kuppet. Det medførte dødstrusler og en konstant frygt for, om truslerne ville blive ført ud i livet.
I Straffet fortæller Dorthe Mørch om det specielle forhold til Tayeb og tiden efter kuppet mod Dansk Værdihåndtering i 2008. Hun fortæller om sin tid i danske fængsler, hvor hun afsonede blandt narkomaner og pushere, og om gensynet med Tayeb, da hun skulle vidne mod ham i retten.
Straffet er en unik historie, der beviser, at virkeligheden overgår fantasien.
Dorthes historie udkom første gang i 2011. Denne anden udgave har et opdateret efterord, der fortæller, hvad der er sket med Dorthe og Tayeb fra 2011 til sommeren 2020.
»[…] superspændende læsning, der giver et unikt indblik i, hvordan livet bag murene i de danske fængsler leves. En stærk og barsk fortælling, der klart vinder på, at Dorthe Mørch på intet tidspunkt indtager 'offerrollen' og forsøger at skyde ansvaret fra sig […]«.
Q
4 stjerner - ★★★★
Antal sider: 176
ISBN: 9788772163055
Udgave, år: 1. epub-udgave, 2020
Oplag, år:
Udgivelse: 27-10-2020
Indbinding: Ikke opgivet
Best.nr.: 13567