Spor i tiden
14 danske forfatteres barndom og nutidEr du grundlæggende set det samme menneske nu, som da du var barn? Hvilke spor har barndommens erindringer sat i sjælen? Disse spørgsmål er udgangspunkt for denne bog, hvor 14 danske forfattere fortæller om deres barndom og nutid.
Bogen er skrevet af syv kvindelige og syv mandlige forfattere. Titlen kunne have været: Tiden udsat for blandet kor, fordi de 14 forfattere er fordelt over en 60-årig periode. Den ældste er født i 1923, den yngste i 1983.
Hver skriver et kapitel om barndommen og et om nutiden, året 2008, og prøver om muligt at genkende nogle karakteregenskaber fra barndommen.
En af de ældre forfattere betegner barndomskapitlet som set gennem alderdommens tonede ruder, mens en af de unge siger: På en måde er min barndom min nutid, og nutiden et underligt, udflydende land. At vor tids mennesker ofte synes at mangle forbindelse til deres fortid, som man af og til hører sagt, er altså ikke helt rigtigt. Det gælder ikke for disse forfattere.
Billedet af de fodspor, det første menneske på månen har afsat, vil formentlig blive stående for altid. Det samme gælder visse spor i vores erindring. De bliver siddende dybt nede i erindringens blå slugter, hvor de gemmes livet ud.
Bidragende forfattere: Sten Hegeler, Else Berenth, Ivar G. Jonsson, Iris Garnov, Rie Osted, Henning Kirk, Maria Rytter, Bo Green Jensen, Trisse Gejl, Jens Blendstrup, Christina Englund, Kim Blæsbjerg, Anders Søgaard, Louise Rosengreen.
Ingen anmeldelser
Antal sider: 256
ISBN: 9788778876706
Udgave, år: 1, 2008
Oplag, år: 1, 2008
Udgivelse: 22-10-2008
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 13476