Demokrati og naturbeskyttelse
Et studie af modsigelser og paradokser i borgerinddragelse. En omfattende analyse af social læring som et omdrejningspunkt for demokratisering og dannelse af borgerfællesskaber. Læs om et konkret alternativ til den stigende centralisme, der udvikler sig i kølvandet på strukturreformen fra 2006.
Kan der skabes selvforvaltning i lokalsamfundene? Hvordan sættes en demokratiseringsproces i gang med afsæt i spørgsmål om naturbeskyttelse, bæredygtig udvikling i landdistrikter og borgerinddragelse i nationalparker? Hvilke udfordringer stiller det de kommunale, regionale og statslige myndigheder overfor? Hvilke læreprocesser kan bidrage til demokratisering af lokalsamfundet?
Disse spørgsmål analyseres i bogen på baggrund af eksperimenter, der i 2003-05 fandt sted i tilknytning til pilotprojektet om en nationalpark på Møn. Bogen belyser modsigelser, paradokser, håb, knuste drømme og erfaringsdannelser, som fandt sted i dette aktionsforskningsforløb. Facit: Naturbeskyttelse står ikke i modsætning til demokrati, men er i det lange løb kun muligt som demokrati.
Bogen er et eksemplarisk studie af modsigelser og paradokser i borgerinddragelse. Den rummer en omfattende analyse af social læring som et omdrejningspunkt for demokratisering og dannelse af borgerfællesskaber. Der præsenteres et konkret alternativ til den stigende centralisme, der udvikler sig i kølvandet på strukturreformen fra 2006. Dette alternativ er også en kritik af governance-teorierne, som legitimerer denne centralisme med begreber og praksisser som netværksdannelse og bottom-up.
Ingen anmeldelser
Antal sider: 188
ISBN: 9788778875327
Udgave, år: 1, 2007
Oplag, år: 1, 2007
Udgivelse: 16-08-2007
Indbinding: Paperback
Best.nr.: 7210