På tur i Tordenskiolds København (e-bog, epub)
Slaveri, vold og forlystelsessyge – denne guide til Tordenskiolds København viser alle sider af byen. Med bogen i hånden kommer du på besøg hos høj og lav, hos ærlige og uærlige og hos Tordenskiold selv.
På tur i Tordenskiolds København tager dig med tilbage til København, som byen stod inden de store brande, og viser dig rundt i den hovedstad, hvor søhelten også havde sin gang. Med bogen i hånden kommer du på besøg hos høj og lav, hos ærlige og uærlige og hos Tordenskiold selv.
Flåden præger byen, og bogen guider dig forbi tvangsarbejderne på Bremerholm, matroserne i Nyboder, værftet på Nyholm og til Kastellet, hvor nogle af rigets vigtigste fanger sad fængslet.
Tag med Tordenskiold på druk, besøg hans mange kvinder eller gå en tur forbi Nytorv – måske er der en henrettelse i gang, og det vil man ikke gå glip af! Husk dog at tage vare på dig selv: Hvis du drikker af byens beskidte vand eller bliver ramt af pesten, kan det hurtigt gå galt.
På tur i Tordenskiolds København fortæller om 1700-tallets samfund på godt og ondt. Det var en kontrastfyldt tid præget af slaveri, afstraffelser, vold og overtro, men også af forlystelsessyge og modediller. Så børst parykken, puds guldspænderne på skoene og gå med på en anderledes tur rundt i hovedstaden.
»[…] med humor, historiske tvist og en sjov undren over historien, er det en af de mest velskrevne og sjove historier, jeg længe har læst.[…] Den bog har bestemt sin relevans på hylderne og vil være en fantastisk gave til alle med bare den mindste smule historieinteresse.«
Mette Ryberg Nielsen, overlærer
»Det er en rigtig dejlig bog både til at læse i fred og ro og til at have med på ture i København. Der er på et par kort bag i bogen meget præcise angivelser af alle de omtalte steder – og der er et hav af gode historier og fun facts, hvor forfatteren, der er cand.mag. i historie og religion, omhyggeligt prøver at trænge gennem myter til, hvad der er mere eller mindre sandsynligt. […] Det hele er ledsaget af fine illustrationer – hvoraf langt de fleste er fotos taget af Per Krogh.«
Radio Update
»I sin fine serie guider til København har Morten Lander Andersen endnu en gang bidraget med et nyt bind På tur i Tordenskiolds København. En guide i et format, der gør den let at tage med rundt i hovedstaden. Og så er det samtidig en slags minibiografi om Peter Wessel [...] Der er mange andre interessante oplysninger at finde i På tur i Tordenskiolds København, og den kan varmt anbefales til både videbegærlige københavnere og til alle andre, der besøger hovedstaden.«
Bogpusheren
5 stjerner - ★★★★★
Antal sider: 0
ISBN: 9788772161686
Udgave, år: 1. epub-udgave, 2020
Oplag, år:
Udgivelse: 31-07-2020
Indbinding: Ikke opgivet
Best.nr.: 12639