På sporet af årgang 1946 – 10-års jubilæumsudgave
En huskebog til de store årgange fra 1940'erne – hvor vi kan læse og huske frem og tilbage, mens vi taler om barndom, ungdom, voksentid, alderdom og drømme. Både de drømme, der er blevet opfyldt, og dem, der stadig venter længere fremme.
I 1946 blev der født 96.111 danskere, den største årgang nogensinde, og det blev en generation, der var med til at forandre Danmark. Der var dog oprindeligt ikke mange forventninger til fremtiden for børn født i 1940’erne. Man talte ligefrem om en forestående ungdomskrise, men det kom heldigvis til at gå helt anderledes.
Denne første babybommer-generation, født ind i et fattigt samfund i skyggen af 2. Verdenskrig og atombomben, satte sig nye mål, og verden ændrede sig hurtigt. Kolonier blev selvstændige stater, velfærd kom på dagsordenen, flere fik en uddannelse, og kvinder myldrede ud på arbejdsmarkedet og krævede ligestilling.
Her i 2026 bliver generation '46 80 år. Af de oprindelige 96.111 danskere født i 1946 lever stadig mere end 58.000.
På sporet af årgang 1946 indeholder pejlemærker for hvert årti og med fortællinger fra kendte og ukendte danskere. Blandt fortællerne er Keld og Hilda Heick, Mogens Lykketoft, Gretelise Holm, Jørn Lund, Anne Marie Helger, Pierre Dørge, Peter Gundelach, Helle Degn og Jens Smærup Sørensen.
Bogen er illustreret med billeder af bl.a. Daells Varehus’ skiftende kataloger, tal fra Danmarks Statistik og tegninger af kunstneren Sara Trier.
Inge Dalsgaard (født 1944) er cand.mag. i dansk og engelsk. Hun har i mange år undervist på Gentofte Statsskole, senere Gentofte HF. Hun er i dag pensioneret.
»De forskellige forfattere giver nogle autentiske beskrivelse af tiden, hvor de var børn og unge, det føles meget vedkommende. [...] Det er de store årganges billedbog, mine anbefalinger går både til mine venner, børn og ikke mindst børnebørn, de vil glæde sig over morfars barndom og ungdom«.
Steen Flemming Jørgensen, rektor emeritus
»[…] forfatterne Jytte Hilden og Inge Dalsgaard er ikke faldet for fristelsen til at gå i lykønskningskortenes fodspor. […] kan anbefales dels som bladrebog, dels som erindringsstøtte, når der tales om barndommen og livet videre frem«.
Bogblogger.dk
»En lille charmerende huskebog, der sætter skub i erindringen hos alle os fra de store årgange. [...] De valgte bidragydere tegner et både personligt og generelt billede af en generation, der blev født ind i en vanskelig tid, men som fik gavn af det velfærdssamfund, der udviklede sig. [...] Denne lille bog sætter på en overskuelig og indbydende måde perioden i perspektiv«.
Litteratursiden.dk
Antal sider: 136
ISBN: 9788776233181
Udgave, år: 2, 2026
Oplag, år: 1, 2026
Udgivelse: 18-02-2026
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 21905









