Fra Madsen Maskingeværer til DISAMATIC
– DISA 1900-2025En jubilæumsbog om Dansk Industrisyndikat A/S (DISA). Bogen skildrer for første gang hele den lange historie om DISA. Det er et storslået erhvervseventyr, der begyndte i Københavns Frihavn for 125 år siden med en tilladelse til at eksportere Madsen Maskingeværer under navnet Dansk Rekylriffel Syndikat – Compagnie Madsen A/S og som i dag udleves i Taastrup, hvor DISA er førende på verdensmarkedet i teknologier til formgivning og behandling af metalemner.
Dansk Rekylriffel Syndikat havde mange år som våbenproducent, og varerne blev solgt i både ind- og udland. Men at tjene penge på våbenhandel er sjældent populært, og firmaet med kaldenavnet 'riffelsyndikatet' kom især i modvind under besættelsen, hvor det som flere andre virksomheder samarbejdede med besættelsesmagten. Derfor blev DISA nødt til at finde på noget andet …
I dag producerer DISA støberimaskiner og medvirker som en del af NORICAN med at etablere komplette støberier i hele verden. Det skyldes en succesfuld omstilling, der begyndte i 1961, da DISA købte patentet til produktion af vertikalstøbemaskiner: DISAMATIC. Det var et patent, der ikke engang var færdigudviklet, da DISA købte det af professor Vagn Aage Jeppesen.
Fra Madsen Maskingeværer til DISAMATIC udkommer i anledning af DISA’s 125-års jubilæum i november 2025.
Poul Erik Arre er ingeniør og seniorkonsulent. Han har været ansat i DISA siden 1981.
»Det er en flot bog, og især spændende er de mange historiske kapitler omkring våbenproduktionen. Da bogen er bestilt af virksomheden, har det været muligt at finde helt enestående billeder i arkiver af den tidlige produktion.«
Michael Koch, Historie-online.dk, 26. november 2025
»En flot hardcoverbog, der både egnet sig flot som erhvervsbog og jubilæumsbog. Den er med glatte sider, med letlæselig tekst med korte sektioner, opdelt med interessante og historiske billeder. [...] Den er interessant læsning og eje for både historisk interesserede, familiære relationer/tilhørsforhold til ejere/medarbejdere og medarbejdere der skal introduceres til virksomhedens historiske udvikling, ydelser og viden ved opstart.«
Nadja Joensen, Karrieren.nu, 7. december 2025
»DISA's 125-year history is marked by continuous change. Starting from its early roots in the defense industry – a remarkable journey “from Madsen machine guns to DISAMATIC” – the company developed into a leading global supplier of molding technology and is now transforming itself into a complete supplier of foundry solutions.«
Thomas Fritsch & Oanh Larsen, Foundry Planet, 17. december 2025
»Bogen tegner et spændende og relevant billede af dansk våbenproduktion og ikke mindst en virksomheds evne og vilje til omstilling og nye produkter.«
Knud Meldgaard, OMNIBUS, 15. december
4 stjerner - ★★★★
Antal sider: 202
ISBN: 9788776232665
Udgave, år: 1, 2025
Oplag, år: 1, 2025
Udgivelse: 21-11-2025
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 21781









