Det moderne Kina
– fra kejserdømme til kapitalismeDet moderne Kina – fra kejserdømme til kapitalisme er en fuldt opdateret 3. udgave af Mette Holms populære lærebog. Bogen giver eleverne en grundig gennemgang af landets omtumlede historie fra begyndelsen af det 20. århundrede til sommeren 2024.
Kina er verdens nye supermagt og uomgængelig i snart sagt alle sammenhænge.
Landet er i dag verdens næststørste økonomi med forbindelser til store dele af resten af verden. Udviklingen har været ujævn, nogle gange buldrende, andre gange forsigtig. Særligt bemærkelsesværdig er den mageløse fattigdomsbekæmpelse såvel som det enorme løft i den generelle sundhedstilstand og levestandard. Dog uden at befolkningens politiske frihed er fulgt med.
Det moderne Kina er skrevet til historieundervisningen på ungdomsuddannelserne og gennemgår tiden fra kejserdømmets fald over først det demokratiske styre og siden det nationalistiske diktatur, borgerkrigen og krigen mod Japan. Hertil kommer kapitler om kommunisternes magtovertagelse i 1949, og udviklingen, politisk og socialt, under kommunismen.
De mange udfordringer, Kina står over for i dag, beskrives også: håndtering af coronapandemien, forurening og miljøbelastning, befolkningstilvæksten, forsyningssikkerhed, forholdet til resten af verden, ytringsfrihed og censur og meget mere.
Kina er et oplagt emne, når der på ungdomsuddannelserne og i udskolingen skal undervises i global udvikling, nationsdannelse, forandringer i levevilkår, styreformer, ideologier, kulturer samt demokrati og menneskerettigheder (og mangel på samme).
»Bogens styrke er dens blik for de sociale forhold. Her mærker man, at forfatteren har rejst i Kina 'i over 40 år' [...]. Den foreliggende bog [...] er særligt god på socialhistorie og nutidens Kina – herunder dets forhold til omverdenden.«
Noter, juni 2025
Antal sider: 168
ISBN: 9788772168661
Udgave, år: 3, 2024
Oplag, år: 1, 2024
Udgivelse: 06-12-2024
Indbinding: Paperback
Best.nr.: 21452