Havetanker
Tre filosofiske essaysHavetanker er ikke en traditionel havebog. Det er heller ikke en alternativ havebog. Det er faktisk på ingen måde en havebog. Det er en bog om tankens haver, hvor sanselige og abstrakte billeder kan tone frem. Om minder, nærhed og kærlighed til livet og dets ubegribelige mening.
Bogen er skrevet af Filosof Ole Fogh Kirkeby, rosengartner Torben Thim og ejendomsmægler Adam Schnack. De tre forfattere mødes over spørgsmålet: Hvad er en have?
Begrebet haven er bogens klangbund med muntre greb og seriøse, eksistentielle refleksioner over livet.
Torben Thim skriver om, hvor uløselig sjæl, tanke og livsform er knyttet til hinanden, og han definerer skæbnen ud fra dette livssyn. Omdrejningspunktet er, at sjælens urtegård og lysthaven måske blot er en illusion med sin plads i tankeverdenen, mens nyttehaven er fundamentet for det fysiske liv og at en tanke overhovedet kan dannes.
Ole Fogh Kirkeby skriver om fænomenet blomstring, hvor han udfordrer den klassiske metaforik omkring roser på en ukonventionel måde, og han skriver sit essay ud fra et standpunkt om, at naturen dag for dag må overlades pennen og i kraft af sin visdom blive subjekt for tankens rige.
Adam Schnack skriver om sin barndomshave, om at tage på åndelig opdagelsesrejse med haven. Om at være gartner i sin egen have, om det Adam kalder for havemelankoli og om livets havesæsoner. Han afrunder med betragtninger om havens betydning for vores byrum som mentale ledestjerner, der viser vej til sanselig rodfæstelse.
Måske vil du blive sendt afsted på samme rejse, som vi har været på. Måske finder du helt nye stier derude, der fører dig til nye landskaber, som ingen har besøgt før.
Ole Fogh Kirkeby (f. 1947) er professor emeritus i ledelse og filosofi. I mange år har han haft en vidunderlig have med roser og sjældne blomster. Nu, efter sin kones død, næres hans binding til blomstring af erindringen, der ofte er skarpere end den direkte sanseoplevelse.
Adam Schnack (f. 1976) har i størstedelen af sit voksne liv været et passioneret havemenneske. Særligt roserne har fanget hans kærlighed, endsige fortabelse. For Adam er haven et privilegeret rum for sanselighed og meditation og grobund for inderligheden, nærheden og meningsfuldheden. Både for havens væsen og for menneskelivet. Han er cand.merc. i filosofi, udlært fiskemand og siden uddannet ejendomsmægler og har de seneste ti år drevet ejendomsmæglervirksomhed i eget navn.
Ingen anmeldelser
Antal sider: 145
ISBN: 9788776234041
Udgave, år: 1, 2026
Oplag, år: 1, 2026
Udgivelse: 25-06-2026
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 22035






