Lene Skodborg
Foredrag og byvandringer om arkitektur og byrum eller historie
Lene Skodborg tilbyder et foredrag og to byvandringer, alle med afsæt i mine bøger og arbejde på kulturhistoriske museer:
- Foredrag: Skove, strande, slotte – hvordan fik Nordsjælland alle de herligheder?
- Byvandring: Kongens Lyngby – det travle centrum (max. 25 deltagere).
- Byvandring: DTU Campus – viden og arkitektur (max. 25 deltagere).
Om Lene Skodborg
Lene Skodborg er født i 1965 og opvokset i Tønder. Hele sit voksenliv har hun boet nord for København og gjort København og omegn samt Nordsjælland til både sit hjem og sit forskningsfelt.
Hun har udgivet og bidraget til faglitterære bøger om Københavns og omegns historie, om Fingerplanen og byudvikling samt om kulturmiljøer. Ikke mindst har hun udgivet guidebøger om Københavns omegn og Nordsjælland. Ved udgivelsen af 6. udgave af Trap, der nu indgår i Lex.dk, bidrog hun med artikler om Frederiksberg og Københavns omegnskommuner samt Faxe og Stevns kommuners byudvikling og kulturhistorie.
Oprindeligt er Lene Skodborg uddannet mag.art. i Europæisk etnologi og Merc.d. i Museumsledelse. Gennem mere end 30 år har hun arbejdet som museumsinspektør og formidlingsleder på bl.a. Nationalmuseet, Kroppedal Museum og Det Grønne Museum.
Hun er fagansvarlig på Lex.dk inden for kategorierne Københavns omegn, boligpolitik, boligkultur, kollegier, køkken og køkkenudstyr samt sengemøbler.
I dag freelanceforfatter og -foredragsholder. Hun tilbyder kulturformidling som byvandringer og events. Derudover rådgiver hun om bevaring af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer.
Bøger hos Frydenlund
22 ture i Københavns omegn som du skal på (samme med Dorete Dandanell)
22 ture i Nordsjælland som du skal på
Den grønne metropol (bidragyder)
