En skjult magt: en betændt sagsbehandling
Af Peter Skeel Hjorth
I bogen En skjult magt afdækker journalist Peter Skeel Hjorth lag efter lag om trusler, lobbyisme og magtmisbrug fra vindmølleindustrien rettet mod de danske politikere på både lands- og kommunalt niveau samt forskere på landets universiteter.
I bogen blev der ikke plads til sagen om kæmpevindmøllerne i Varde, men den fortjener stadig offentlighedens lys. Derfor har Peter Skeel Hjorth skrevet denne artikel med ekstramateriale om Varde-sagen, hvor European Energy og Varde Kommune ikke ventede på de nødvendige tilladelser, før de opstillede deres vindmøller.
I 2016 blev der opstillet 10 kæmpemøller i en plantage ikke så langt fra Varde efter en betændt kommunal sagsbehandling og en årelang strid mellem byråd og protesterende naboer.
Varde-sagen bør i høj grad komme under offentlighedens lup, fordi der har været et så tæt parløb mellem vindmøllefirmaet European Energy og kommunens politiske ledelse, at sagen er en speget affære:
Da kommunen havde godkendt projektet, klagede naboerne til Natur- og Miljøklagenævnet, som gav dem ret og krævede det igangværende arbejde med fundamenter stoppet. Kommunen gav imidlertid tilladelse til at støbe de ti fundamenter »for at sikre arbejdspladsen« i stedet for at hælde jorden tilbage i udgravningerne.
European Energy havde travlt og forsøgte at få en ny afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet fremskyndet gennem regulær politisk pression. Både kommunaldirektøren og projektlederen talte med nævnet og havde en interessant korrespondance på mail herom:
»Vi har jo skrevet to gange til nævnet, hvilket heller ikke har givet et gavnligt resultat. Jeg er noget i vildrede med, hvad vi nu skal gøre – jeg vil lige drøfte dette med 'mine' politikere«, skrev kommunaldirektøren.
Ni dage senere svarede projektlederen, at nævnet ikke forstod vigtigheden af en hurtig afgørelse og videre: »Jeg tror det er nødvendigt med et politisk pres oven fra [...]«.
Efter en ny afgørelse i nævnet anmeldte European Energy den 30. maj 2016 de ti møller til kommunen for at få byggetilladelse, men fulgte ikke bestemmelserne om dokumentation for overholdelse af støjgrænserne. Sagsbehandleren rykkede.
Firmaet stod nu med et reelt og formelt problem. Uden den nødvendige dokumentation var møllerne juridisk set ikke anmeldt, og så kunne der ikke gives byggetilladelse – uanset hvor velvillige lokalpolitikerne var over for projektet.
Der er en god forklaring på, at der manglede dokumentation. Firmaet var ikke i besiddelse af nogen og havde i det videre forløb store vanskeligheder med at fremskaffe noget, der lignede dokumentation.