Arbejdsopgaver: Hvem stod bag?

Her finder du en række opgaver til bogen Hvem stod bag? Konspirationsteorier, skjulte magter og alternative forklaringer af Christian Vollmond og Mads Aamand Hansen.

 

Der bliver løbende gennem opgaverne henvist til teoritekster og cases fra bogen.

 

Jødekonspirationen

Opgave 1

1.  Beskriv billedet herunder og undersøg, hvad den sekskantede stjerne er symbol for.
2. Hvilken opfattelse af jøder afspejler tegningen?
3. ‘Blækspruttens’ ansigtstræk er taget fra den daværende britiske politiker Winston Churchill. Undersøg, hvem han var, og diskutér, hvorfor han inddrages i illustrationen.

Illustration fra ca. 1938 lavet af Seppla, hvis almindelige navn var Josef Plank. Han lavede tegninger til forskellige antisemistiske blade i Tyskland fra 1935 til 1945.
Fra https://neverwasmag.com/

 

Opgave 2

1. Undersøg den skandinaviske politiske bevægelse ‘Nordfront’ på deres hjemmeside og sammenfat deres ideologi: nordfront.dk/vores-politiske-synspunkter 
2. Hvad handler punkt 2 i Nordfronts ideologi om? Tryk på linket og undersøg, hvilken rolle forestillinger om zionisme spiller i bevægelsen.
3. Foretag med udgangspunkt i skemaet om konspirationsteoretisk argumentation (s. 31 i Hvem stod bag?) en analyse af Nordfronts politiske mål: nordfront.dk/vores-politiske-maal-del-2 
4. Sammenlign deres holdninger og argumentation med case 2 om Adolf Hitler (s. 129), og indkreds forskelle og ligheder i synet på jøder.
5. Diskutér med udgangspunkt i teoritekst 12 (Maria Brockhoff: Konflikter og konspirationer – s. 89) hvilke konflikter og problemstillinger Nordfronts forestillinger kunne hænge sammen med.

Opgave 3

1. Undersøg nedenstående eksempler på, at de historiske forhold omkring de nazistiske udryddelseslejre og Holocaust ønskes omfortolket: a) nordfront.dk/s40holocaust-fup-10-myter-du-ofte-hoerer-holocaust-s40, b) o-d-i-n.net/forbandelsen-er-brudt og c) detsandeholocaust.125mb.com/Holocaust_Hoax.html 
2. Diskuter med udgangspunkt i teoritekst 10 (Anders Hassing og Christian Vollmond: Misbrug af fortid – s. 80 i Hvem stod bag?), om der er tale om revisionisme (dvs. en ny fortolkning af fortid) eller pseudohistorie.
3. Foretag en analyse af argumentationen på én eller flere af hjemmesiderne med inddragelse af skemaet om konspirationsteoretisk argumentation (s. 41).
4. Diskuter med udgangspunkt i teoritekst 11 (Dan H. Andersen: Selskaber og sammensværgelser – s. 86), hvorvidt det er farligt eller problematisk, at flere grupper i Danmark fremsætter påstande om, at holocaust ikke har fundet sted.
5. Undersøg mere bredt hjemmesiden o-d-i-n.net, og indkreds hvilke forskellige emner, der behandles på siden. Inddrag teoritekst 14 (Damian Thompson: 'Counterknowledge' og det kultiske miljø – s. 97) eller teoritekst 13 (Sara Møldrup Thejls: Konspirationsteorier og religion – s. 92) til at foretage en analyse af, om siden kan siges at repræsentere en form for religiøse forestillinger.

Eurabia

Opgave 1

1. Undersøg på baggrund af nedenstående links den såkaldte Kalergi-plan og sammenfat hvad den handler om, og hvem der står bag den: a) o-d-i-n.net/coudenhove-kalergi-planen-og-kalergi-boernene og b) 180grader.dk/artikel/sandheden-bag-folkevandringen-coudenhove-kalergi-planen 
2. Foretag en analyse af argumentationen på hjemmesiderne med udgangspunkt i skemaet om konspirationsteoretisk argumentation (s. 41 Hvem stod bag?), og diskutér, hvorvidt der er tale om en konspirationsteori. Inddrag i den forbindelse også Shermers skala s. 47-48.
3. Diskutér med udgangspunkt i teoritekst 12 (Maria Brockhoff: Konflikter og konspirationer – s. 89) hvilke politiske konflikter, der kunne ligge bag påstanden om Kalergi-planen.

Opgave 2

Store dele af miljøet omkring Eurabia-teorien er i de senere år begyndt i stedet at bruge udtrykket 'Den store udskiftning'. Udtrykket kommer fra den franske forfatter Renaud Camus, der i 2012 udgav bogen Le Grand Replacement, hvilket betyder Den store udskiftning.

I lighed med Eurabia-teorien hævder Camus, at der er ved at ske en udskiftning af de hvide kristne europæiske franskmænd med mennesker fra andre dele af verden – særligt fra lande, hvor størstedelen af befolkningen er muslimsk. Camus nedtoner dog de tidligere påstande om, at dette sker som led i en større plan, og nedtoner dermed påstandene om, at befolkningsudskiftningen sker i et samarbejde mellem bestemte eliter og grupper fra muslimske lande.

Flere politikere og debattører fra højrefløjen i Danmark bruger jævnligt udtrykket, f.eks. den tidligere formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard og formanden for partiet Stram Kurs Rasmus Paludan.  

1. Læs mere om Renaud Camus og anvendelsen af hans teori i bl.a. Danmark på Wikipedia: da.wikipedia.org/wiki/Renaud_Camus
2. Diskutér med udgangspunkt i teoritekst 18 og 19 (Karl Popper: Hvordan man skelner mellem videnskab og pseudovidenskab – s. 110 i Hvem stod bag? og Ingen endelig sandhed – s. 113), hvorvidt hans påstande er videnskab eller ej. Søg gerne yderligere information om, hvilken kritik hans bog har modtaget efter udgivelsen. Inddrag i den forbindelse DR-programmet Detektors artikel: dr.dk/nyheder/detektor/detektor-forudsigelser-om-den-store-udskiftning-er-noget-vaerre-vroevl 
3. Lav søgninger på internettet til at afdække og undersøge hvem og hvilke grupper, der i Danmark udbreder Renaud Camus’ tanker om 'den store udskiftning'. Diskutér med udgangspunkt i teoritekst 5 (Michael Shermer: Mønstertænkning og agenticitet – s. 61), om denne udskiftning kobles med konkrete ‘agenter’ når den formidles.
4. Undersøg den danske afdeling af den højreorienterede europæiske bevægelse Identitærs udlægning af 'den store udskiftning':identitaer.dk/2019/befolkningsudskiftningen-er-en-realitet, og diskutér, hvorfor de bruger energi på at slå fast, at det ikke er en konspirationsteori. 

Politik og viden i det postfaktuelle samfund

Som det nævnes i bogen, har konspirationsteorier og politik et forhold, der går mange år tilbage i tiden. Dette forhold er dog i senere tid blevet mere intens og mudret, og det er efterhånden svært at se, hvor grænsen mellem beskidt politik og konspirationsteorier går.

Den amerikanske præsident Donald Trump kan siges at eksemplificere denne udvikling. Både i sin valgkamp og sin senere udøvelse af sit embede har konspirationsteorier spillet en fast rolle.

Opgave 1

Se nedenstående YouTube-film:

• ABC News, 4. august 2011
• CNN, 6. september 2018
• AP, 3. august 2018
• MSNBC, 3. juni 2017

1. Hvilke konspirationsteorier nævnes i klippene?
2. Undersøg hvilke andre konspirationsteorier, Donald Trump har støttet, og diskutér, hvilken betydning det har for amerikansk politik. Inddrag f.eks. teoriteksterne 10, 11, 12, 13, 15 eller 16 fra Hvem stod bag?
3. Hvilke træk har Donald Trump til fælles med højreorienterede konspirationsteoretikere? Brug skemaet på s. 44 i bogen.
4. Overvej ud fra teoritekst 12 (Maria Brockhoff: Konflikter og konspirationer – s. 89) hvilke mulige konflikter, de forskellige udtalelser i klippene dækker over.

Opgave 2

I foråret 2020 fyldte Covid 19-pandemien det meste af hverdagen og mediebilledet for alle. Derfor er der selvfølgelig også opstået konspirationsteorier om denne. Selvom om der også er opstået helt nye konspirationsteorier, er pandemien for andre blot blevet gjort en del af allerede eksisterende teorier.

David Icke er kandidat til at være verdens førende konspirationsteoretiker og han har også fået Covid-19 til at passe ind i sine teorier.

Herhjemme har stifteren af partiet JFK21, Mads Palsvig, også udtalt sig om, hvordan pandemien er opstået, og hvilken rolle den spiller i verdens gang. 

Se Mads Palsvigs video om coronaloven fra marts 2020.

1. Anvend skemaet om konspirationsteoretisk argumentation (s. 41 i Hvem stod bag?) til at analysere Mads Palsvigs argumenter.
2. Overvej ud fra skemaet på s. 44, om Mads Palsvig kan klassificeres som en højre- eller venstreorienteret konspirationsteoretiker.
3. Foretag en vurdering af Mads Palsvigs påstande ud fra Shermers skala (s. 47).
4. Lav en liste over de selvkonstruerede ord, som Mads Palsvig anvender, og overvej, hvad de siger om hans verdenssyn.
5. Analyser Mads Palsvigs video med inddragelse af én eller flere relevante teoretitekster, fx 5, 8, 14, 16 eller 20, i Hvem stod bag?

Opgave 3

Se interview med Josef Hanji på YouTube.

1. Brug skemaet om konspirationsteoretisk argumentation (s. 41 i bogen Hvem stod bag?) til at analysere Josef Hanjis argumenter.
2. Anvend Shermers skala (s. 47-48) på Josef Hanjis udtalelser, og vurdér, om der er tale om en konspirationsteori.

Opgave 4

Se videoen om 5G-telenetværket.

1. Foretag en analyse af videoen, og sammenfat hvilke farer, afsenderen mener, at indførelsen af 5G-telenetværk udgør?
2. Prøv at undersøge de forskellige påstande, der fremsættes i videoen, gennem internetsøgninger (fugledød i Haag, tingenes-internet, penges digitalisering osv.). Er der steder, der ikke er enten positive eller negative over for teorien om farligheden af 5G-telenetværk?
3. Overvej hvilke af samfundsforhold beskrevet i teoriteksterne 2-4 (fra bogen Hvem stod bag?), der kan medvirke til at forstå, hvorfor filmens påstande i dag er at finde mange steder på internettet. 
4. Undersøg Facebook-gruppen 'Vi Siger Nej til 5G i Danmark <3', og find forskellige eksempler på argumentation for, at 5G udgør en fare. Diskuter på baggrund af skemaet om konspirationsteoretisk argumentation (s. 41) og Shermers skala (s. 37-38), hvorvidt der er tale om konspirationsteorier.
5. Inddrag teoritekst 21 (Skip Willman: Konspirationsteorier vs. kontingensteorier – s. 118) og diskutér, hvilke forhold der kunne understøtte påstandene om 5G's farlighed og hvorvidt afvisningen skal ses som en kontingensteori. 

Illustrationen her kan findes i mange versioner rundt om på internettet. Hvad forsøger den at formidle?

 

Opgave 5

Se/hør podcast fra 'The Portal' på YouTube.

1. Undersøg, hvem Eric Weinstein er. 
2. Analyser Eric Weinsteins påstande ud fra teoritekst 12, 17 og 21 (i bogen Hvem stod bag?).
3. Overvej, hvorvidt Eric Weinstien lever op til sit eget ideal som »ansvarlig konspirationsteoritiker«.

Ekstramateriale

Som det nævnes i bogen, har konspirationsteorier og politik et forhold, der går mange år tilbage i tiden. Dette forhold er dog i senere tid blevet mere intens og mudret, og det er efterhånden svært at se, hvor grænsen mellem beskidt politik og konspirationsteorier går.

Den amerikanske præsident Donald Trump kan siges at eksemplificere denne udvikling. Både i sin valgkamp og sin senere udøvelse af sit embede har konspirationsteorier spillet en fast rolle. Særligt har QAnon-teorien undergået en række udviklinger og tilføjelser, og spiller fortsat i efteråret 2020 en stor rolle i amerikansk debat. DR har lavet en fin podcast om fænomenet, der fx kan bruges til at introducere QAnon-komplekset.

Hemmelige selskaber

Opgave 1

Se 10 minutter af et klip fra filmen 'THRIVE: What On Earth Will It Take?'

1. Lav et resume, der beskriver det verdenssyn, klippet fremstiller. 
2. Foretag en vurdering af klippets påstande ud fra Shermers skala (s. 47 i bogen Hvem stod bag?), og diskutér, om der er tale om en konspirationsteori.
3. Analyser klippets påstande med inddragelse af én eller flere af teoriteksterne 6, 7, 11 eller 13.