Inklusion (e-bog, epub)
– fra skole til samfundInklusion er et samfundsanliggende – ikke kun et buzzword. Denne aktuelle debatbog behandler inklusion i folkeskolen i et bredere, samfundsmæssigt perspektiv.
Både samfundsøkonomisk og rent menneskeligt gælder det om at inkludere alle mennesker i et godt voksenliv. Det begynder med inklusion i folkeskolen, men denne inklusion er ligesom velfærdsstaten fuld af dilemmaer.
Den danske folkeskoles arbejde mod den inkluderende skole overstiger på mange måder undervisningens hidtidige udfordringer, og det er ifølge forfatteren på høje tid at lægge ideologierne til side og tage fat i det væsentlige. Opgaven er simpelthen for vigtig til andet.
Samfundet må i højere grad insistere på at bestemme, hvordan den enkelte skole får mulighed for at være en god, inkluderende skole. Erik Pedersen giver bl.a. disse fire konkrete råd til beslutningstagerne:
• Afskaf det frie skolevalg mellem folkeskoler.
• Nedsæt tilskuddet til private skoler.
• Kræv inklusion med høj kvalitet af alle skoler og vær konsekvent over for skolernes ledelse.
• Nedlæg de skoler, der ikke kan fungere.
Inklusion – fra skole til samfund bevæger sig over de mest overordnede samfundsspørgsmål til folkeskolens konkrete virkelighed.
Bogen henvender sig særligt til lærere, pædagoger, beslutningstagere og debattører.
»Forfatteren skal have stor ros for, at han samtidig med, at han understreger undervisningsdifferentieringens store betydning, gør op med lighedstanken. […] Bogen er godt skrevet uden de sædvanlige indforståede vendinger. Der er en overskuelig indholdsfortegnelse og en god ordforklaring. Bogen kan anbefales til enhver, der interesserer sig for arbejdet med udsatte børn og unge«.
Danske Kommuner
»Bogens kraftfulde budskab begrundes, relaterede begreber endevendes og diskuteres, modstand og barrierer identificeres, og der fremsættes forslag til veje til øget inklusion. […] Til trods for kritiske bemærkninger vil jeg anbefale bogen til den tilsigtede målgruppe – især lærere og beslutningstagere«.
Kirsten Krogh-Jespersen i Folkeskolen
»Særligt er det begejstrende, at bogen til stadighed forholder sig til inklusion i skolen som et samfundspolitisk anliggende«.
Alenkaer.dk
»Det er først nu efter at have læst Erik Pedersens bog at jeg helt har forstået inklusionens indplacering i samfundet. […] en meget vedkommende bog, skrevet i et dejligt sprog med tanke på læseren. […] Køb bogen«.
Redaktør Kai Pedersen giver et 12-tal i Akt-bladet
Antal sider: 243
ISBN: 9788771184396
Udgave, år: 1, 2012
Oplag, år: 1, 2012
Udgivelse: 19-11-2012
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 9757